Socialdemokraterne kræver handling nu!

Sikre veje må og skal realiseres nu ved City 2

Forslag til en del af forhandlingsoplægget med ejerne af CITY 2 – 16.marts 09

Vi har med stor tilfredshed noteret os, at borgmesteren og formanden for Teknisk Udvalg er enige med os i, at borgerne har ventet længe nok på, at vejomlægningen omkring City 2 færdiggøres.
I oktober 2007 blev første etape af vejomlægningerne omkring City 2 gennemført. Dog mangler der her endnu en planlagt signalregulering i krydset Carl Gustavs Gade / Skåne Boulevard.
I efteråret 2006 henvendte ejeren af City 2 sig til kommunen med ønsket om at etablere en ny indkørsel på Carl Gustavs Gade. Kommunen har som udgangspunkt ingen indflydelse på, hvor en grundejer placerer sine adgangsforhold. Men når nu City 2 havde besluttet i første omgang – formentlig og forhåbentlig som et forsøg – at lukke indkørslerne på Skåne og Blekinge Boulevarder, så kommunen på det tidspunkt en mulighed for, at det kunne kædes sammen med Byrådets ønske om at sammenlægge vejbanerne på de to boulevarder – først og fremmest for at øge trafiksikkerheden, dernæst for at gøre området omkring City 2 til en aktiv, levende del af Høje Taastrup by.
Første etape er som nævnt endnu ikke helt gennemført. Anden etape rummer blandt andet planer for at skabe bedre sammenhæng mellem Høje Taastrup by og City 2 ved at opføre butikker, caféer, kulturelle aktiviteter, kontorer og måske boliger på de ledige arealer.
Den rigtige løsningDa City 2 i sin tid henvendte sig, ville Byrådet gerne have sammenlagt vejbanerne på de to boulevarder med det samme, men det kunne ikke nås til oktober 2007, hvor en ny indkørsel skulle være klar. Derfor blev første etape – etableringen af den nye indkørsel – gennemført med en forventning om, at anden etape ville blive iværksat umiddelbart efter.
Vi tror fortsat på, at den langsigtede løsning er den rigtige, og at den vil få yderligere positiv indvirkning på trafiksikkerheden. Nu skal vi bare have indarbejdet indkørsler igen i forbindelse med de centrale hovedindgange ved Blekinge hhv. Skåne Boulevard – og med den nye støtte fra såvel udvalgsformand som borgmester er vi sikre på, at der kan lægges det fornødne pres på ejeren af City til at gennemføre disse ændringer i forhold til den helt forkerte måde tilkørslen via Carl Gustavs Gade-indgangen i dag er gennemført på.
Konkret forslag I forhandlingen med City 2`s ejer den 16.marts skal kommunens forslag om at genåbne indkørslerne ved Skåne og Blekinge Boulevarder indgå som et meget væsentligt element – også set i lyset af, at kommunen aldrig som Vejmyndighed og Vejbestyrelse selv ville have anbefalet en løsning, som nu har fungeret usandsynlig dårligt igennem mange måneder – samtidig med en væsentlig belastning af klimaet som følge af megen unødvendig kørsel for at nå den ønskede P-plads.
Lizzie Hansen
Svend-Erik Hermansen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s