Nye prioriteringer i finansloven…?

Regeringen er lige nu i fuld gang med forberedelsen af landets husholdningsbudget til brug i 2010.

Planerne er nok baseret på endnu en ensidig vedtagelse sammen med Dansk Folkeparti som sædvanlig. Samtidig skal der tages højde for et mindre antal mønter som følge af de ufinansierede skattelettelser, som træder i kraft i 2010.
Nu er erhvervslivet så også i gang med at give regeringen og Folkepartiet gode råd om, hvilke prioriteringer der skal være for at skaffe midler til investering i forskning, udvikling og teknologi, der kan skabe ny vækst. Og her kunne man måske forvente konstruktive og gennembearbejdede forslag, der måske endda også tog udgangspunkt i egen indsats…..

Men – nej heller ikke denne gang kigger man på egne muligheder!

I stedet er det igen arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, der skal levere investeringerne til ny vækst. Der skal skæres i overførselsindkomsterne og i efterløn samt i dagpenge, fortæller Dansk Industri (DI) til læserne af Børsen sidst i juli måned.
Politisk berøringsangst overfor at skære her skal afløses af ansvarlighed, fortsætter DI`s Vicedirektør. Derfor skal der i forbindelse med den nye finanslov besluttes gennemgribende reformer af arbejdsmarkedspolitikken.

Det kunne måske være meget rart bare for en enkelt gangs skyld, at f.eks. DI kiggede lidt på egne muligheder for at skabe beskæftigelse til ledige og kontanthjælpsmodtagerne, der hellere end gerne ville have et ordentligt arbejde til fuld løn frem for mindre overlevelsesbidrag i form af dagpenge eller kontanthjælp!
Hvordan holdningen ellers er hos DI, fremgår klart af følgende uddrag af deres aktuelle politik, som regeringen har ladet sig inspirere af tidligere:

”Der skal ske mærkbare nedsættelser af marginalskatterne, hvis Danmark skal have succes i globaliseringen. Stigende globalisering, hastig teknologisk udvikling og en voldsom demografisk modvind skærper behovet for, at vi opkræver vores skatteprovenu med omtanke. De høje marginalskatter bidrager ikke med et reelt provenu, men hæmmer det danske samfunds muligheder for fortsat udvikling. Danskerne har i dag kun ringe tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats, og virksomhederne har svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hvis virksomhederne ikke kan få dygtige og fleksible medarbejdere, placerer de sig ikke i Danmark. Derved mister vi vækst, velstand og arbejdspladser. Udbuddet af arbejdskraft ville stige svarende til cirka 40.000 fuldtidsstillinger og der kunne skabes arbejdspladser for endnu flere lavtlønnede og personer på kanten af arbejdsmarkedet.” Hvordan man så skulle kunne betale f.eks. daginstitutioner, ældrecentre, veje, erhvervsstøtte, uddannelse og alt det andet, som dette velfærdssamfund stiller til rådighed for hinanden, siger DI selvfølgelig ikke noget om.

Opfordringen fra mig er helt klart, at regeringen denne gang overhovedet ikke hører efter DI`s beklagelser og i stedet indarbejder regler, der målrettet motiverer DI`s medlemsvirksomheder til at ansætte flere ledige og kontanthjælpsmodtagere – de betaler nemlig også skat!

Læs seneste nyt på http://www.svend-erik.nu/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s