Marts 2009 – Svar på angreb i Lokalavisen mod synspunkterne om: Nej tak til 215.000 tons affald til forbrænding årligt i Høje-Taastrup!!


Find opdaterede indlæg om Høje-Taastrup Miljøparkwww.svend-erik.nu og på Facebook på adressen: Nej tak til et 215.000 tons affaldsforbrændingsanlæg i Høje-Taastrup!

  • Af Svend-Erik Hermansen, byrådsmedlem i Høje-Taastrup
Svend-Erik Hermansen

Forskellige læserindlæg i Lokalavisen angriber nu Svend-Erik Hermansen i sagen om det nye affaldsforbrændingsanlæg:

17.2. siger Bent Simonsen bl.a., at det er svært at gennemskue præcist, hvad der foranlediger denne modstand og Det kunne jo vise sig, at etableringen af en Miljøpark i Høje-Taastrup kommune er en rigtig god ide – både ud fra en samfundsmæssig og en lokal betragtning.

3.3. anklager Laurids Christensen: Det er ren vendetta og SEH har ført en hetz samt at det naturligvis ikke er korrekt, at han har været foreholdt information om planerne og han kan ikke glemme at politikere fra Høje Taastrup, Albertslund og Vallensbæk i sin tid – imod SEH`s vilje – nedlagde det tidligere VEGA idet det ikke længere opfyldte kravene til affalds – og energiproduktion. Det klæ`r dig ikke at være hævngerrig, Svend-Erik se fremad (!)

Byrådet er ikke orienteret om affaldsforbrændingsanlægget; det kritiserer jeg og har derfor siden dec. 08 stillet ikke mindre end 19 (!) spørgsmål. Derfor kan jeg fortælle:

Der bygges et affaldsforbrændingsanlæg på ikke mindre end 215.000 tons årligt og over 4 x så stort som det daværende VEGA med 50.000 tons.

Det viser sig nemlig, at den planlægning, som Høje-Taastrup kommune under en eller anden form har været med i – uden orientering af byrådet overhovedet – omfatter et affaldsforbrændingsanlæg på ikke mindre end 215.000 tons årligt; det er lidt under størrelsen på KARA i Roskilde og over 4 x så stort som det daværende VEGA med 50.000 tons, som lukkede tilbage i 2003.

Det er faktisk skræmmende, at planlægningen startede tilbage i 2006 uden at politikere i byrådet er blevet spurgt endsige blevet orienteret før nu, hvor administrationen har været tvunget til at svare på de 19 spørgsmål om dette kæmpeanlæg.

Fakta er, at planlægningen startede i 2006, hvor det efterfølgende også er indgået i de generelle undersøgelser af ny affaldsforbrændingskapacitet på Sjælland i marts 2007. Herefter har Vestforbrænding i marts 2008 udarbejdet såkaldte forudsætningsnotater – begge rapporter er efter det oplyste udarbejdet uden involvering af Høje-Taastrup kommune.

Et møde mellem Teknisk Udvalg, Plan – og Miljøudvalget og Vestforbrænding den 10.september 2008 om planerne gav tegninger på projektet om placering af et såkaldt Miljøcenter incl. forbrændingsanlæg på Lervangen.

I den forbindelse blev der givet en orientering om Vestforbrændings overvejelser i forbindelse med behovet for at skaffe mere forbrændingskapacitet – og i disse overvejelser er der peget på at bygge en helt ny forbrændingskapacitet i området på Lervangen, hvor der i dag er et uudnyttet anlæg.

Da mødet havde karakter af rundvisning og orientering er der ikke noget referat.

Opklaringen af sagen indtil nu fremgår alene af svarene på de 19 spørgsmål, jeg har stillet.

Efterfølgende er det på baggrund af mine spørgsmål oplyst, at der undervejs har været afholdt en række møder på embedsmandsniveau, særligt for at afklare hvilke planmæssige forhold og andre tekniske forhold m.v., der er gældende for området.

Der har endvidere været afholdt et par møder med deltagelse af borgmester og udvalgsformand, hvor Vestforbrændings bestyrelsesformand og direktion har orienteret om overvejelserne vedrørende placering af øget forbrændingskapacitet, og om planerne for det videre forløb: Også disse møder har haft karakter af orienteringsmøder, og der har på møderne ikke været nogle egentlige forhandlinger, hvorfor der ejheller her foreligger referater eller notater…..

Hvilke forudsætninger for affaldsudviklingen i hovedstadsområdet er indgået i de planmæssige elementer fra den øvrige hovedstad – som jo i givet fald skal levere det meste af affaldet til Høje-Taastrup?

Det er udestående spørgsmål også ud fra et bestyrelsesmøde i VEKS i dec.08, hvor den forventede anvendelse af brændselstyper i fremtiden på Avedøreværkerne blev drøftet.

Det er tydeligt, at der er brugt mange kræfter i en stor del af hovedstadsområdet for at danne et grundlag for at undgå yderligere udbygning andre steder end netop i Høje-Taastrup; det er så en skam, at hverken administration eller for den sags skyld politikere med borgmesteren i spidsen har søgt at præge denne opklarende planlægning…..

Vi er dog med i selskabet og har endda et bestyrelsesmedlem, Laurids Christensen, samt repræsentanter i øvrigt, ligesom der vel også samarbejdes på administrativt plan….?

Nu er det så oplyst, at Vejdirektoratets planer om etablering af vestvendte ramper til Bondehøjvej ikke bliver til noget foreløbig, da der ikke er penge på anlægsloven hertil…..

Med under 30.000 tons affald fra Høje-Taastrup kommune årligt, ligger det vel ikke lige for, at vi skal tåle et så stort anlæg i fremtiden?

Disse synspunkter og spørgsmålstegn ved anlægget efter fremkomsten af de detaljerede oplysninger er meget naturlige for et menigt byrådsmedlem, der normalt følger med i stort og småt i denne kommune – ikke?

Dermed skulle svaret til Bent Simonsen vel også være givet uden de store problemer?

Laurids Christensens meget personrettede angreb er tydeligvis båret af frygt for at yderligere belastende oplysninger i denne sag kommer frem; det vil nemlig kunne risikere at kunne ramme den konservative partifælle, borgmesteren – foruden klart at udstille, at Høje-Taastrup kommunes bestyrelsesmedlem i Vestforbrænding slet ikke har passet sit arbejde – mildt sagt!

At bruge ordene vendetta og hetz samt hævngerrig falder uden for den normalitet, som vi plejer at arbejde ud fra uanset hvem af byrådsmedlemmerne, der måtte være tale om.

At så oplysningerne om hvem, der ønskede VEGA nedlagt i sin tid, ej heller er korrekt, gør ikke sagen bedre: Det var alene Albertslunds 3 bestyrelsesmedlemmer og Lars Prier samt Michael Ziegler fra Høje-Taastrup. VEGA opfyldte kravene til såvel affalds – som varmeproduktion på tidspunktet, men var selvfølgelig dyrere at drive end et større anlæg, men det vidste alle jo, da man i sin tid byggede anlægget.

En mere generel orientering til byrådet om hele sagen er foreløbig planlagt til at ske på et orienteringsmøde for byrådet: tirsdag den 24.marts!

Her vil der naturligvis blive sat fokus på den manglende orientering af byrådet gennem 3 år samt ikke mindst sat fokus på, hvorfor udbygning skal ske i Høje-Taastrup og ikke de anbefalede steder i Storkøbenhavn.

Samtidig vil spørgsmålet om hvorfor samforbrænding af affald og kul samt biomasse på Avedøreværkerne ikke er med i planlægningen selvfølgelig også komme på dagsordenen.

Læs de 19 spørgsmål og svar igennem: Dan dit eget indtryk af hvilket anlæg, der kan blive tale om – og ikke mindst hvilken trafik, der hver dag ud i al fremtid skal belaste større områder i kommunen.

Indtil nu findes svarene alene på opdaterede sider om Miljøparken på www.svend-erik.nu og på Facebook på adressen: Nej tak til et 215.000 tons affaldsforbrændingsanlæg i Høje-Taastrup!

Borgmesteren mener nemlig endnu ikke, at borgerne skal orienteres på f.eks. http://www.htk.dk!