Temamøde om skolestruktur

– følg mødet her på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside Tryk Her
Skolestrukturudvalget afholder torsdag den 23. september 2010 endnu et temaarrangement om muligheder og udfordringer i Høje-Taastrup Kommunes fremtidige skolevæsen.
Temamødet er en del af det igangværende arbejde med en ny struktur for kommunens skoler.

Det er ønsket med arrangementet at drøfte et fremtidigt skolevæsen med afsæt i konklusioner og anbefalinger fra ”Skolens Rejsehold”. Skolens rejsehold blev nedsat af regeringen for at lave et eftersyn af den danske folkeskole, med en målsætning om at folkeskolen skal være blandt top fem i verden. I juni 2010 offentliggjorde rejseholdet sine anbefalinger.
Følg mødet på hjemmesiden
Temamødet er kun for indbudte deltagere, men du kan følge mødet her på hjemmesiden fra kl. 18.30 – 21.30. Alle interesserede borgere og medarbejdere kan under mødet stille spørgsmål via hjemmesiden til oplægsholder og paneldeltagere.
Indbudte deltagere
Blandt de indbudte deltagere er bestyrelser og ledelser fra skoler, daginstitutioner og klubber.
  • Skolebestyrelser
  • Områdebestyrelser på daginstitutionsområdet
  • Daginstitutionsbestyrelser
  • Klubbestyrelser
  • Skoleledelser
  • Udviklingsrådet
  • Områdeledere
  • Klublederne
  • Ungdomsskolen
  • Højgaardens ledelse
  • Idrættens Samråd
  • Kulturelt Samråd
  • Børne- og ungdomsforeningernes Samråd
  • Voksen undervisningens Samråd
  • Samrådet for øvrige foreninger
  • Kreds 16, DLF
  • BUPL
  • PMF
Program
18.30-18.45 
Velkomst: Arbejdet med en ny skolestruktur i Høje-Taastrup Kommune.
Ved Borgmester Michael Ziegler
18.45-19.45
Rejseholdets pointer om fremtidens skole, herunder høj faglighed, inklusion og større skoler.
Ved Formand for Skolernes Rejsehold, Direktør for SFI Jørgen Søndergaard
19.45-20.00
Pause
20.00-21.00
Paneldebat – Indledende oplæg og drøftelse af spørgsmål.
Ved Formand for Skolestrukturudvalget Kurt Scheelsbeck, Næstformand i Skolestrukturudvalget Mette Søndergaard Pedersen, Direktør Eva Hofman-Bang, CPH WEST og medlem af Skolernes rejsehold samt Jørgen Søndergaard.
21.00-21.30
Paneldebat – Drøftelse af Byrådets principbeslutning om ny skolestruktur den 31. august.
Ved repræsentanter fra Skolestrukturudvalget.
Gå ind på hjemmesiden http://zieglersskolespareplan.blogspot.com/  og vis din utilfredshed nu. Eller du kan støtte os på FaceBook Nej til Zieglers Skole-spareplan . Vær med i debatten.