Høring om ny skolestruktur

Byrådet har den 30. september 2010 besluttet at sende et oplæg til en ny struktur for kommunens skoler i høring.
Oplægget til en ny skolestruktur indeholder blandt andet følgende:
• Parkskolen lukkes og sammenlægges med Grønhøjskolen.
• Parkskolens bygninger og arealer anvendes til et uddannelses- og kulturhus   – bl.a. med Linie 10 og Ungdomsskolen   samt nogle kulturelle institutioner.
• Rønnesvangsskolen lukkes og eleverne fordeles på Torstorp Skole og Borgerskolen. Der etableres et plejecenter på   Rønnevangsskolen til erstatning for det   planlagte byggeri på Engelholm Alle.
• Der tages en principbeslutning om   at bygge en ny skole i forbindelse med   udbygningen af Gammelsøområdet og i  den forbindelse at tage skolestrukturen i Område Vest op til revision. 
• Gadehaveskolen skal være profilskole.
• Der reserveres 30 mio. kr. til kvalitets  udvikling af skolernes læringsmiljøer  samt til afledt efteruddannelse af    lærerne. Den enkelte skole inddrages i beslutningen om disponering af midlerne.
• I forbindelse med beslutningen om en   ny skolestruktur arbejdes der videre med en revurdering af kommunens   daginstitutionsområder og klubstruktur.
• Administrationen igangsætter samarbejdet med de berørte skoler og skolebestyrelser med henblik på de bedst mulige bygge- og fusionsprocesser. Der tilrettelægges en proces for de berørte skoler, som sikrer at elever, forældre og det pædagogiske personale inddrages i det videre arbejde.
Høringsmaterialet kan findes på kommunens hjemmeside http://www.htk.dk. Her finder du Byrådets beslutning om oplæg til ny skolestruktur samt en række baggrundsmaterialer.
Høringsfrist 30. november 
Høringsperioden er den 5. oktober til den 30. november 2010.
Høringssvar skal sendes til InstitutionSkole@htk.dk eller Institutions- og Skolecentret, Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup.
I januar 2011 tager Byrådet den endelige beslutning om den nye skolestruktur.
På kommunens hjemmeside bliver der løbende informeret om arbejdet med en ny skolestruktur..