Bette menneskebarn, hvad nu?

Bette_menneskebarn

Klokken er slået 12, skæbnetimen er inde. Skueprocessen vedrørende skolestrukturreformen i Høje-Taastrup Kommune og lukningen af Rønnevangsskolen er iværksat. Beslutningen er taget, byggeprocessen er sat i gang før høringsprocessen er afsluttet og dette før byrådet er samlet den 25.januar.

Det er blevet en uskik at borgmesteren i Høje-Taastrup kommune og de borgerlige partier omgås sandheden med et gran salt. De ved det, borgerne ved det ”Rønnevangsskolen er lukket”, plejecenter Ziegler skal gennemføres med brask og bram. Men hvem vil købe en gammel skole til 52 mill. Der skal totalrenoveres med nye værelser, baderum, køkken, spiselokaler, fællesrum, medarbejderfaciliteter og oplevelseshave, når man kan få et helt nybygget plejecenter til samme penge.

Det er blevet en uskik at borgmesteren i Høje-Taastrup har sat den demokratiske proces i stå og med den værste form for magtbrynde gennemfører beslutninger før høringsprocesser er afsluttet og uden at lytte til borgerne, medarbejdere samt til oppositionen i byrådssalen.

Borgmesteren og det borgerlige flertal har med denne beslutning sat en hel bydel i stå og den er nu klar til afvikling frem for udvikling. De unge mennesker der er flyttet til Runeparken, Egevangshusene, Rønnevangshusene, Lindebo, Taastrup Vænge overvejer nu deres fremtid i Høje-Taastrup kommune, for da de valgte bopæl, hus, lejlighed lige netop i dette område, så var det af hensyn til deres børn. Skole, daginstitutioner, SFO, klubber, idræt var i deres nærområde og det var sikkert at færdes til og fra disse aktiviteter for børnene.

Mange forældre, mødre, fædre, bedsteforældre, lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere har været sammen med børn som har grædt, er bekymret, er kede af det og som bekymrer sig om deres fremtid, deres skole, venner, veninder, lærere, pædagoger.

Børn er små selvstændige tænkende individer og denne skueproces som borgmesteren og formanden for skolestrukturudvalget har udsat børnene for har påvirket mange følsomme børn, de børn som er vores fremtid, men som vi nu måske allerede i en tidlig alder taber på gulvet fordi de har tabt al tillid til voksne, og dermed også mister lysten til at gennemføre deres skoleuddannelse.

Det at flytte skole er for et barn ikke nemt, de bliver revet op ved roden, trygheden og de vante omgivelser bliver taget fra dem, og alene dette kan sætte læringsprocessen tilbage for følsomme børn der har brug for hjælp og støtte i dagligdagen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s