En ny kommune – en ny måde at gøre tingene på?

Er hovedstadskommunerne blevet for små?
Det har været en af de kommunale overskrifter i ugens løb – og emnet kommer til debat i KKR Hovedstaden (29 kommuner i samarbejde) i løbet af efteråret.
Tilbage i februar 2004 blev byrådsmedlemmet her ikke særlig populær hverken internt eller eksternt ved at stille dette spørgsmål…….
En ny kommune – en ny måde at gøre tingene på?
af Svend-Erik Hermansen, byrådsmedlem
Nye opgaver, ny struktur, mere demokrati og mange ord af samme kaliber flyder i spalterne og på møder i disse uger. Årsagen er planen om større og mere effektive kommunale enheder i Danmark. Samtidig skal amterne omdannes til større regioner med betydeligt færre opgaver.
Lokale overvejelser
I Høje-Tåstrup er debatten ikke så tydelig, og det skyldes nok, at vi i dag er store nok til at kunne påtage os flere og mere tunge specialiserede opgaver.
Kigger vi på naboerne, kunne der dog ske noget for os. Hverken Ishøj eller Vallensbæk opfylder nemlig kravene til anbefalet befolkningstal på mindst 30.000 indbyggere.
Kigger man på et kort og på vejene, der skiller og fører sammen i dag, kunne en ny og større Høje-Tåstrup kommune komme til at omfatte Torslunde og Ishøj landsby fra Ishøj, hvor så resten af denne kommune gik sammen med den del af Vallensbæk, der ligger syd for motorvejen mod Albertslund.
En andel model kunne være en sammenlægning af Høje-Tåstrup, Ishøj og den del af Vallensbæk , der ikke naturligt geografisk hører sammen med Albertslund.
Uanset hvilken model man vælger, er det dog vigtigst at tage udgangspunkt i servicen og ansvaret for de opgaver, som skal udføres for borgerne i kommunen.
Samtidig skal demokratiet tilgodeses ved at flest mulige er med i dialogen om dagligdagen og om de serviceydelser, som vi som kommune må og skal yde den enkelte borger og virksomheder m.fl.
Flere byrødder?
Her kunne en overvejelse være, at man udvidede antallet af byrådsmedlemmer; en sådan udvidelse skal der efter min opfattelse ske under alle omstændigheder, når opgaverne bliver flere – og så er 21 byrødder til 46.000 indbyggere faktisk ikke ret mange, hvis man vil en bedre dialog!
Men det har selvfølgelig noget med fremtidens styreformer at gøre – og det har ikke været særlig godt beskrevet og dermed heller ikke diskuteret i strukturkommissionens rapport, der har lagt op til store forandringer på det kommunale landkort.
Omlægningen af strukturen i Høje-Tåstrup til såkaldt centralt helhedsstyre med magten på ganske få hænder politisk og ikke mindst forvaltningsmæssigt fra dette års begyndelse er efter min personlige opfattelse slet ikke vejen frem!
Flere opgaver
Tilbage til opgaverne, hvor Høje-Tåstrup kommune uanset fremtidig størrelse uden de store problemer også kunne tage ansvaret for:
   Gymnasiet
–  Kulturelle opgaver som f.eks. tilskud til teaterforeninger    

 
 – Børn og unge (handicaps, fjernelser mv.) . I dag er der delt opgavevaretagelse mellem amt og kommune i visse tilfælde efter Serviceloven, når der er tale om anbringelser af børn og voksne. Det betyder, at kommunerne iværksætter foranstaltninger, som Amtet skal godkende og er medfinansierende på. En samling af ansvar og kompetence kunne betyde administrative og budgetmæssige lettelser.
 – Sociale og psykiatriske tilbud, hvor opgaven i dag er delt, og hvor kommunen ifølge lov om Social service har forpligtelsen i forhold til de almene tilbud, medens amtet har den i forhold til specialiserede tilbud.

      I forvejen har vi oprettet og driver botilbud på Stationsvej og Pile Alle som egentlig hører under     Amtets forsyningsforpligtelse.

  –   Handicappede og udsatte grupper med særlige behov socialt og/eller funktionelt
 –      Den vidtgående specialundervisning 
 –    Sundhedsopgaver i større omfang, herunder genoptræning m.v. og samarbejde om sundhedstilbud med læger og andre med vægt på forebyggelse og sundhedsfremme på alle planer. Sygesikring herunder almenpraksis og medicin, hvor vi har nogle ydelser, der behandles i kommunen. Når det drejer sig om en udbygning af disse ydelser samt medicin, vil det være opgaver,  som kan varetages af os.
Det foreslås også, at der kan indføres kommunal betaling til staten for sygehus- og sygesikringsydelser for at styrke kommunernes incitament til forebyggelse.

Det vil så betyde, at kommunen kan få mere indflydelse på at få borgerne gennem sygehussystemet noget hurtigere for mennesker, der er på  sygedagpenge, så de hurtigere kan returnere til arbejdsmarkedet.

  – Flere særlige børne – og ungeopgaver
  –  Miljøtilsyn i større omfang
   – Større kompetence i forbindelse med kommuneplanerne
  – Samtlige opgaver omkring beskæftigelse (arbejdsparate og arbejdssøgende) incl. AF-opgaverne med gode muligheder for reel kvalitetsforbedring
  – Pasudstedelse
  – Skilsmisser
Service i dag – og i fremtiden
Nuværende kerneopgaver som skolen, ældreomsorgen, det sociale område, idrætten, bibliotekerne, bistand i visse livssituationer, plads i børnepasningen, kulturopgaver, teknisk område og betjeningen af erhvervslivet m.v. skal der ikke laves om på udover, at man på alle områder skal kigge på mulighederne for en øget grad af helhedsforvaltning, uanset hvilket område, vi nu måtte have med at gøre.
Udviklingen gennem årene går i retning af, at mennesker helst vil betjenes med en indgang til den offentlige sektor fremfor at skulle løbe i mange forskellige retninger for at få den service fra det offentlige, som man har behov for. Det er derfor vigtigt, at vi sørger for, at der er betjening i Tåstrup og Hedehusene fortsat – og i andre lokale områder i givet fald –  samtidig med rådhusfunktionen på Bygaden. Ved at bruge denne model koblet sammen med udvidet brug af den moderne teknologi i hjemmet kan mange opgaver blive lettere at udføre til gavn for såvel administrationen som ikke mindst for borgeren, der kan komme let til den ydelse, hjælp eller det svar, man efterspørger. 
Regionens opgaver?
Fælles for enkelte af opgaverne her er, at der ved et samarbejde enten mellem nabokommuner eller i forbindelse med de kommende regioner kan ske samling og dermed udførelse af visse meget specialiserede opgaver.
Opgaven for en folkevalgt fremtidig regionsbestyrelse vil primært være ansvar for drift af  sygehusområdet, ligesom der skal være koordinering af planlægning og drift af trafik her – så kun et trafikselskab i regionsområdet får ansvaret for at billetmaskinerne fungerer uanset om det er i en HT-bus eller på DSB-stationen i Høje-Tåstrup….
Dialog
Kravene til fremtidens folkevalgte vil være endnu større grad af dialog, at turde tage ansvar og tage beslutninger ud fra, hvad der gavner helheden og ikke mindst, hvad der gavner det enkelte menneske, som skal opleve, at få et bedre fundament for sin egen tilværelse, som vi som kommune i øvrigt ikke skal blande os alt for meget i!
Vi skal altid hjælpe, når det er nødvendigt – og således, at det enkelte menneske får et bedre fundament og ansvar for egen tilværelse.
Et stærkt og vedkommende decentralt styre indenfor rammerne udstukket af statsmagten skal være med til at bære en ny struktur de næste mange år.
At kunne øve indflydelse i eget område har altid været vigtig for bevidste og aktive borgere – og her ved vi, at interessen mange gange samler sig om, hvordan beslutninger så også føres ordentligt ud i livet.
Ejerskab
Der skal skabes sammenhæng – og forståelse for dette – i opgaveløsningerne uanset om det drejer sig om skatteudskrivningen eller udmøntningen af sundhed, uddannelse, sociale ydelser eller arbejdsmarked. Når der skabes et ordentligt lokalt fundament med muligheder for indflydelse, er der også sandsynlighed for, at mennesker i Høje-Tåstrup kommune vil føle et ejerskab. Vi mangler i disse år følelsen af ejerskabet for at der sker en fordeling af ressourcer til at fastholde og udvikle velfærdssamfundet ud fra en helt nødvendig prioritering. Accept af prioriteringer kommer når vi giver tid og rum til dialogen mellem fagfolk, brugere, borgere og politikere.
Det bliver beslutningerne nok også lidt bedre af! 
Demokrati i ny form…
At udvikle demokratiet afhænger altid af indsatsen fra den enkelte borger, bruger og fra de politikere lokalt, der ønsker at være med – og det er udfordringen for os alle uanset, hvordan de kommende strukturer og opgaver bliver.
At skabe en mere overskuelig sammenhæng for borgeren er en af ambitionerne i de kommende ændringer og ikke mindst, at den demokratiske indflydelse skal være mere tydelig i det daglige – og ikke kun på valgdagen…
Samtidig kunne det måske også være en hilsen til alle politikere med ønsket om at tage hensyn og samarbejde fremfor blot at tromle større mindretal – eller bevidst holde sig udenfor ansvar, som vi især ser det på landsplan i disse år!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s