Et godt børneliv i Høje-Taastrup, -også for handicappede børn.

Hvis moral er godt, må dobbeltmoral være dobbelt så godt. Borgmesteren for Høje-Taastrup Kommune går ind for lov og orden og har nu sat sin postkasse ude ved vejkanten som man skal ifølge gældende lovgivning inden 1. januar 2012.
Når det drejer sig om at holde lovgivningen for Høje-Taastrup Kommune så gælder andre regler, her gradbøjer Høje-Taastrup Kommune loven til kommunens fordel, dette til trods for at handicaporganisationer, Lokalavisen Taastrup og P1 Orientering har påvist flere procedurefejl og ulovlige handlinger. Endvidere får Høje-Taastrup Kommune mange sager retur fra Det Sociale Ankenævn som værende ugyldige afgørelser og besked om at genåbne sagsbehandlingen.
Hvornår bliver Høje-Taastrup Kommune en god medspiller til forældre med handicappede børn så de kan få god vejledning og orientering om hvad der er deres ret ifølge gældende lovgivning? Hvornår viser Høje-Taastrup Kommune sig som en god børnekommune, hvor det kan være trygt at have et handicappet barn.
Det er muligt at ledelsen eller centerlederen ikke skal vide hvordan det er at have et handicappet barn, men det er deres ansvar at kende lovgivningen og vejlede bedst muligt, et charmekursus ville måske være på sin plads, så forældre til handicappede børn blev mødt med venlighed og varme, det sidste de har brug for i deres daglige kamp for at få en hverdag til at hænge sammen, er at blive mødt med arrogance og løfter der ikke bliver holdt.
Det ville måske være sundt for borgmester Michael Ziegler at flytte ind hos en familie med et handicappet barn, se hvordan hverdagen fungerer og se hvor meget kvalitetstid sagsbehandlere og Høje-Taastrup Kommune tager fra forældre og børn når de skal bruge time efter time, dag efter dag med at dokumentere noget som allerede står i lovgivningen og som de har ret til. En kvalitetstid der kunne bruges til samvær med barn og familie, noget som er vigtigt for barnet og det gode liv.
Det er moralsk forkert i disse sparetider at have bonusordninger til personale på mellem 40.000 – 80.000, når det ikke har givet udslag i bedre sagsbehandling. Det handler om mennesker og ikke en købmandsvare hvor man laver kalkulationer på hvad man vil lave af fortjeneste. I Handicapsagerne er man ikke gået efter bolden ”Den gode sagsbehandling” og hvad kan vi gøre bedre. Her er man gået efter mennesket, gået gennem 400 sager uden at have det nødvendige personale på. Dygtige sagsbehandlere der kendte til lovgivningen er blevet flyttet til andet arbejde, eller har sagt deres stilling op. Dette er et ledelsesansvar som chefen i maskinrummet ikke kan frasige sig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s