Trængselsringen – og forudsætningerne!


Svend-Erik Hermansen, S-ordfører i Teknisk udvalg – byrådsmødet 31.1.2012
Svend-Erik Hermansen
Byrådets behandling af spørgsmålet om Trængselsringen blev som ventet lang, men desværre ikke ret grundig.
Det viste sig nemlig, at den borgerlige fløj insisterede på, at der skulle stemmes om tilslutningen til Trængselsringen; behovet var alene at kunne markere modstand!
Man ønskede ikke at diskutere Socialdemokraternes kompromisforslag, hvor byrådet konstaterede, at man var uenige om Trængselsringen, men hvor vi ønskede fokus på forudsætningerne, hvis Folketinget nu alligevel vedtog Trængselsringen.
Men her hørte de borgerliges medvirken fuldstændig op uanset mange opfordringer til at diskutere realpolitik.
Socialdemokraternes forslag blev nedstemt med 7 for, 3 undlod og 11 stemte imod, hvorefter de borgerlige med 11 stemmer for gik imod alt og alene ønskede en vejledende folkeafstemning.
Socialdemokraterne støttede ikke synspunkterne fra SF om ventetider i biler og tog!
Som det tydeligt fremgår af aftenens dagsorden til byrådet, er debatten om Trængselsringen omfangsrig, og der er ikke noget, der indtil nu har kunnet samle enighed eller flertal.
Socialdemokraterne foretrækker derfor, at byrådet nu når frem til løsninger, der stiller tydelige krav, uanset hvilken holdning vi har til Trængselsringen.
Uenighederne er især tydelige omkring behovet for Trængselsringen – og det kunne vi så beslutte, at det var man uenige om.
Derefter kunne vi forsøge at fortælle, hvad vi var enige om, når – og hvis – regeringsgrundlaget, hvor Trængselsringen er nævnt, bliver gennemført.
Det er min opfattelse, at vi netop i denne fase af al magt skal forsøge, at påvirke flertallet på Christiansborg med krav om de helt væsentlige forudsætninger, som vi i Høje-Taastrup må kræve opfyldt ved en Trængselsring.
Forudsætningerne for beslutningerne skal være opfyldt før man kan starte Trængselsringen – og ikke mindst starte opkrævningerne i den forbindelse.
Regionaltog, S-Tog, busser og Metro skal fungere før Trængselsringen igangsættes, og her er bl.a. siddepladser til rådighed et af væsentlige elementer.
Senest samtidig med Trængselsringens start skal taksterne til offentlige trafikmidler nedsættes.
Der skal være sikkerhed for økonomi og styring af trafikmidlerne i det daglige, således at forsinkelser kun forekommer rent undtagelsesvist.
Jernbaneforbindelsen mellem Roskilde – Høje-Taastrup – Glostrup – Ørestad og Lufthavnen (og retur) aktiveres igen, hvorved ophobning på Hovedbanegården kan undgås, og der er direkte forbindelse i Ørestad til og fra Metroen.
Parkeringspladserne på udvalgte stationer skal optimeres – gerne med sammenhængsrabatter i togene til brugere her.
Busbetjeningen af stationerne trænger til et serviceeftersyn til optimering af driften, der gerne skulle medvirke til, at bilen bliver stående i garagen.
Spørgsmålet om fortsættelse af motorvejsprojektet Ring 5 skal også prioriteres i det videre trafikarbejde i hovedstadsområdet.
Forslaget fra Teknisk Udvalg om en vejledende folkeafstemning er i mellemtiden blevet skudt ned af flere nabokommuner, hvorfor dette forslag godt kan skrottes.
Socialdemokraterne foreslår på denne baggrund følgende beslutninger på sag 14 – og jeg håber på, at alle vil være med her:
Byrådet er uenige om etablering af en Trængselsring eller ej.
Byrådet er enige om at kræve følgende forudsætninger opfyldt, hvis Folketinget etablerer en Trængselsring:
  • Regionaltog, S-Tog, busser og Metro skal fungere med yderligere kapacitet før Trængselsringen aktiveres.
  • Senest samtidig med Trængselsringens igangsættelse skal taksterne til offentlige trafikmidler nedsættes.
  • Jernbaneforbindelsen mellem Roskilde – Høje-Taastrup – Glostrup – Ørestad og Lufthavnen (og retur) aktiveres igen.
  • Bedre og flere parkeringsmuligheder ved stationerne.
  • Byrådet opfordrer regeringen til snarligt at igangsætte en nødvendig og omfattende udbygning af den samlede trafikstruktur i hovedstadsområdet.
Byrådet er uenige om etablering af en Trængselsring eller ej.
Byrådet er enige om at kræve følgende forudsætninger opfyldt, hvis Folketinget etablerer en Trængselsring:
  • Regionaltog, S-Tog, busser og Metro skal fungere med yderligere kapacitet før Trængselsringen aktiveres.
  • Senest samtidig med Trængselsringens igangsættelse skal taksterne til offentlige trafikmidler nedsættes.
  • Jernbaneforbindelsen mellem Roskilde – Høje-Taastrup – Glostrup – Ørestad og Lufthavnen (og retur) aktiveres igen.
  • Bedre og flere parkeringsmuligheder ved stationerne.
  • Byrådet opfordrer regeringen til snarligt at igangsætte en nødvendig og omfattende udbygning af den samlede trafikstruktur i hovedstadsområdet.
Svend-Erik Hermansen
A-gruppen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s