Handicappede har også rettigheder!

Er du træt af magtmisbrug der slider dig op og ødelægger dit liv?

paragrafVejledning i hvordan du politi-anmelder din sagsbehandler, lægekonsulent, eller anden offentligt ansatte magtmisbruger, for overtrædelse af straffeloven. Formål: Det er vigtigt at vi bruger så effektive midler som muligt imod magtmisbrug. De offentligt ansatte, som foretager overgreb imod os, skal vide, at de kan/vil blive personligt retsforfulgt, hvis deres overgreb ikke ophører.

Overordnet om straffeloven: Selv om det absolut ikke er den praktiske erfaring for mange læsere i disse fora, så bygger dansk ret trods alt på retssikkerhed. Det betyder blandt andet, at ingen kan straffes, med mindre der gælder en klar strafferegel, og at den klart er overtrådt. Der kræves altså en vis ”fasthed” for at gøre strafferegler gældende. Når man skal anmelde nogen for overtrædelse af straffeloven, er det derfor vigtigt, at overtrædelsen er meget klar. Det er det vigtigt, at reglen, som overtrædes er entydig, og at handlingen der overtræder reglen er meget klar. Her har vi en fordel ved at mange regler i sociallovgivningen er meget klare, og giver altså ikke plads til skøn, og at overtrædelse derfor er nogenlunde nem at konstatere.

Der er masser pligter og frister, som er præcist beskrevet i love, bekendtgørelser og vejledninger. Jeg håber på, at nogle af de mange fora, som beskæftiger sig med offentlig magtmisbrug, vil gå sammen om at skabe overblik, så vi nemt kan finde de regler der gælder. Konkret: Straffeloven tager i kapitel 16 højde for magtmisbrug, især § 156 og § 157 er relevante: § 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv [dvs. offentligt ansatte], nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling [love, regler, bekendtgørelser, vejledninger, og chefens ordrer], straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder [dvs. reglen gælder ikke:] hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg [valgte politikere og lignende]. § 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

1. Disse regler gælder som udgangspunkt alle offentlige ansatte (med undtagelse af valgte politikere). Reglerne gælder altså som udgangspunkt ikke blot kommunalt eller statsansatte, men også hospitalsansatte, politiet, ansatte i (anke)nævn, tilsyn, osv. osv. Om reglerne også gælder fx læger der betales af den offentlige sygesikring, bør undersøges.

2. For at gøre reglerne gældende skal der være tale om klare overtrædelser af pligter eller forsømmelser, eller tydelig skødesløshed.

3. Du skal indgive din anmeldelse til politiet allersenest 6 måneder efter at den klare forsømmelse har fundet sted.

4. Det er også vigtigt, at du har dokumentation; aller helst entydige skriftlige eller elektroniske beviser. Hvordan gør du konkret?

5. Som det fremgår af straffelovens regler skal der være tale om oftere gentagende eller grov forsømmelse eller skødesløshed. Hvornår der er tale om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed kan være vanskeligt at afgøre. Men du kan gøre dit for at gøre det betydeligt nemmere:

A. Find ud af præcis hvilken regel der gælder.

B. Bed pr. skrift eller email din offentligt ansatte om at overholde reglen. Det beder du om for alle regler, som du mener er væsentlige af hensyn til behandlingen.

C. Hvis den ansatte overholder reglerne, så er det fint. Gør vedkommende ikke det – men magtmisbruger – så gentager du din anmodning igen pr. skrift eller mail. Du kan skærpe vedkommendes ansvar ved at henvise til straffelovens kapitel 16 og meddele pr. mail eller skrift at forholdet vil blive overgivet til politiet uden yderligere varsel.

D. Når du gentagende har bedt væsentlige regler overholdt tilstrækkelig mange gange/tilstrækkelig længe uden effekt, og magtmisbruget har en klar negativ betydning for dig, så samler du din dokumentation sammen, og afleverer den til politiet. Politiet skal have tydelig oplysning om hvilke regler der er overtrådt, og tydelig dokumentation for, at de er overtrådt. Sammen med henvisning til straffelovens §§ 156 og 157.

E. Har din sag været for ankenævnet og er blevet hjemsendt til kommunen, eller har du på anden vis fået medhold, så tag den dokumentation med til politiet. Men overtrædelse af straffeloven er ikke betinget af, at sagen har været behandlet i ankenævnet. Mange sager er meget klare, men bliver af offentligt ansatte sendt i ankenævn for at disciplinær-straffe klagere og sylte sagen. Du kan godt forlange klare regel overtrædelser behandlet med det samme af din sagsbehandler, og meddele, at du vil foretage en politianmeldelse, hvis ikke det sker. Får du så tilmed efterfølgende medhold i ankenævnet, så står du endnu stærkere i din sag.

Men overvej at politianmelde sagsbehandleren straks, når vedkommende sender sagen til syltning i ankenævnet. Dermed sparer vi med tiden også ankenævnene for en masse overflødigt overarbejde – som ankenævnets ansatte får af sagsbehandlere for at ankenævnet ikke har tid til at tage sig grundigt af sager. Og det er jo en ekstra fordel for ansatte, som snyder. De får tredobbelt gevinst: De straffer dig, de sylter sagen, og de undgår at du får medhold. Det koster os alle sammen en masse spild og spildte skattepenge at have snydende sagsbehandlere ansatte.

6. Af hensyn til politiets arbejde (og deres meget begrænsede ressourcer), er det vigtigt at du er så præcis og kortfattet som mulig, og at du udtrykker dig så klart som muligt. (Og helst uden følelsesudbrud, hvis du kan undgå dem i teksten.) I modsat fald vil politiet have tilbøjelighed til at afvise din anmeldelse under henvisning til en eller anden undskyldning. Aller bedst er det, hvis du kan gøre et klart og præcist sagsmateriale klar og aflevere det til en, der kan skrive din politianmeldelse; enten til en advokat hvis du har råd til det; eller til en anden, der kan skrive en klar anmeldelse og henvise til dine konkrete bilag. Jeg håber, at der blandt de mange frivillige ildsjæle i de mange fora, som findes, med tiden vil være nogle enkeltpersoner eller grupper, som vil specialisere sig i at skrive gode klare politianmeldelser. Jeg ved, at mange ikke har overskud til at tage sig af de umådeligt grove sager, som de oplever, og som af gode grunde fylder dem med sorg. Men det er muligt for de fleste at tage en stor A4 mappe, fylde den med plastik-etui, og sørge for altid at lægge de papirer der kommer ind, i dato rækkefølge; fx med de seneste skrivelser øverst. Det letter arbejdet kolossalt for enhver, der skal tage sig af sagen i ankenævn, hos politiet

Reklamer

Pressemeddelelse fra S og SF om handicapsager

Mette1Byrådet i Høje-Taastrup Kommune vedtog på et ekstraordinært byrådsmøde mandag d. 28. november 2011 et svar på henvendelsen fra Statsforvaltningen om ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn.

Statsforvaltningen skal nu vurdere, om der skal rejses en tilsynssag. ”Det er en meget alvorlig situation. Det havde klædt borgmesteren at lægge alt frem for statsforvaltningen”, lyder det samstemmende fra Mette Søndergaard Pedersen (A) og Conny Trøjborg Krogh (F).

Socialdemokraterne bad om en redegørelse forud for det ekstraordinære byrådsmøde, og ud fra den har Socialdemokraterne i samarbejde med SF formuleret det ændringsforslag til svar, der nu sendes til Statsforvaltningen.

”Der er sket mange og gentagne fejl i sagsbehandlingen med flere tilfælde, hvor lovgivningen ikke er overholdt. Det oprindelige udkast til svar til Statsforvaltningen gav ikke et retvisende billede”, uddyber Conny Trøjborg Krogh.

Men de to partier læner sig ikke blot tilbage og venter på Statsforvaltningens reaktion. De kræver handling nu. ”For Socialdemokraterne er det afgørende, at der straks igangsættes initiativer for at sikre fremtidig overholdelse af lovgivningen samt ikke mindst at genskabe borgernes tillid til kommunens sagsbehandling”, udtaler Mette Søndergaard Pedersen om baggrunden for, at administrationen nu er blevet pålagt at komme med en plan for den fremadrettede indsats.

Besvarelse af Socialdemokraternes forespørgsel af 18.11.2011 om redegørelse vedr. handicapsager

5Den socialdemokratiske byrådsgruppe har ved mail af 18. november 2011 ønsket følgende:

En ”skriftlig og fyldestgørende redegørelse om hele forløbet vedr. ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn.
Redegørelsen bedes forelægge inden det ekstraordinære møde i Institutions- og Skoleudvalget d. 23. november 2011”.

Byrådet vedtog på sit møde den 15. november 2011 at udsætte behandlingen af svar til Statsforvaltningen i sag om ” Henvendelse vedr. sagsbehandlingen ifm. ydelser til familier med handicappede børn” (sag 11/30731) til et ekstraordinært møde.

Administrationens besvarelse ses nedenfor:

Spørgsmål fra Socialdemokraterne

”I redegørelsen bedes man bl.a. forholde sig til oplysninger der er fremkommet på ISU-møde d. 7. september, kommunens hjemmeside, oplysninger fra P1 Orientering, den lokale presse samt svar på henvendelse fra Statsforvaltningen (sag 4 på byrådets tillægsdagsorden d. 15. november 2011).
Baggrunden for ønsket er, at de forskellige informationer/oplæg/ historier ikke giver det samme billede. Der er en del modsigende opfattelser af, hvad der reel er sket.
Redegørelsen bedes indeholde den fyldestgørende redegørelse for hele forløbet, samt give svar på nedenstående 3 punkter.

1. BREV TIL APOTEKER?
I henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn fremgår:

 

"Det fremgår af en artikel i Lokalavisen Taastrup, at kommunen har besluttet, at apotekerne skal have besked på, at de ikke længere må udlevere medicin fra de meddelte bevillinger".

Redegørelse hertil:

Der er aldrig skrevet generelt brev ud til apotekerne om at de skal stoppe udbetalingerne. I forbindelse med konkrete afgørelser er pågældende apotek blevet orienteret om at udbetalingerne skulle stoppes, samtidig med at der er sendt afgørelse ud til borgeren

Spørgsmål:
Hvordan hænger ovenstående sammen med følgende oplysninger:

a) Fra kommunens hjemmeside:
I hundredvis af tilfælde er der forlænget inden udløb, og nogle fik forlænget flere gange. Men i ca. 40 tilfælde har borgere desværre oplevet at stå på apoteket og ikke kunne få udleveret deres medicin, fordi bevillingen var udløbet. Kommunen havde ikke aktivt stoppet den, vi havde heller ikke sendt breve til apotekerne om, at de skulle stoppe den: den stoppede automatisk i forbindelse med den påførte udløbsdato”.

b) Samtidig blev det oplyst fra ISU-mødet d. 7. september 2011:
Fra slide 11:
Hvilke fejl er begået?
– Ydelser til løbende medicinbevilling stoppet inden en egentlig afgørelse/revurdering
c) Ydermere fremkommer P1 med oplysninger om borgere, der oplever at stå op apoteket, hvor medicinbevillingen er stoppet.

Administrationens besvarelse af punkt 1

Baggrunden for udsagnene om, at apotekerne skulle have fået besked om at standse medicinbevillinger stammer fra referat fra et arbejdsmøde mellem kommunen og revisionen, som journalisten på DR refererer til i P1 Orientering. Af referatet fremgår, at der er overvejelser om at skrive ud til alle apotekerne. Det blev efterfølgende vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at skrive til apotekerne om praksisændringer i konkrete sager.

Der er derfor kun skrevet ud til apotekerne i de tilfælde, hvor bevillingen er stoppet efter konkret afgørelse og hvor borgeren samtidig skriftligt er blevet orienteret om dette, jf. et eksempel herpå (bilag).

Teksten på kommunens hjemmeside understreger, at apotekerne ikke får noget generelt brev ud om, at medicinbevillinger skal stoppes.

Tidligere praksis har været, at en del af borgerne fik en rekvisition og derefter kunne gå på apoteket og få udleveret medicin. Apoteket har efterfølgende fremsendt faktura til kommunen.

Anbefalingen fra revisionen på baggrund af vejledningen var, at der i 2011 skulle ske udbetaling af månedlige ydelser for den enkelte borgers beregnet på baggrund af de forventede merudgifter over 12 måneder. Borgeren kan herefter selv tilrettelægge sin administration af merudgiften, heri også kunne gå på apoteket og købe den medicin, der er nødvendigt i forbindelse med barnets funktionsnedsættelse.

Nogle borgere har ikke været opmærksom på denne ændring og har derfor oplevet at stå på apoteket med besked om, at der ikke længere er nogen rekvisition. I ca. 40 tilfælde har borgere oplevet, at bevillingen er stoppet uden genvurdering, jf. nærmere beskrivelse under svar på punkt 2.

Enkelte borgere – ca. 10 – har fortsat rekvisition på apoteket, da administrationen vurderer, at disse borgere ikke selv er i stand til i tilstrækkeligt omfang at administrere de månedlige udbetalinger.

Disse borgere vil fortsat kunne henvende sig til apoteket med deres bevilling og få medicinpræparater udleveret, hvorefter faktura fremsendes til kommunen fra apoteket.

Administrationens registreringspraksis vedrørende opfølgninger ændres nu, så medicinbevillingen fremadrettet står uden stopdato. Det betyder, at ændringer først iværksættes, når opfølgningsmødet med borger og efterfølgende revurdering medfører en afgørelse om, at bevillingen skal stoppes eller ændres.

Afgørelser om ændringer bliver sendt til borgeren, og for enkelte borgere vil apoteket samtidig blive skriftligt orienteret om, såfremt medicinbevillingen skal stoppes eller ændres.

Spørgsmål fra Socialdemokraterne

2. TIDSBEGRÆNSET BEVILLING?
I henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn fremgår:

"Det fremgår endvidere, at sagsbehandlernes computere er indstillet til at lukke for en bevilling på det tidspunkt af året, hvor familien skal til en årlig opfølgning. Disse procedurer indebærer ophør af bevilgede ydelser uden egentlig sagsbehandling".

Redegørelse hertil:

Efter Socialministeriets vejledning nr. 11 af 15.2.2011 punkt 151 skal der ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Kommunen skal som hovedregel mindst en gang årligt afholde et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes.

For at sikre den årlige opfølgning sættes en dato for seneste opfølgning i udbetalingssystemet, således at sagsbehandler har mulighed for at indkalde familien og gennemgå sagen.

I et antal sager er det sket at familien ikke er blevet indkaldt inden opfølgningsdatoen, hvilket har resulteret i at udbetalingen blev stoppet automatisk”.
Spørgsmål:
Hvordan hænger ovenstående sammen med følgende oplysninger:

Ankestyrelsen skriver i en praksisundersøgelse om merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste november 2008, at merudgiftsydelsen ikke er en tidsbegrænset ydelse, som forudsætter en fornyet ansøgning.

Kommunen kan fastsætte en opfølgningsdato, hvilket ikke er det samme som en udløbsdato. Kommunerne må således ikke meddele en tidsbegrænsning af merudgiftsydelsen.

Er der fastsat en sådan, vil der alligevel være ret til ydelsen, indtil betingelserne i bestemmelsen ikke længere er opfyldt.
Ankestyrelsen har i C-MEDD.08-03 vurderet, at en kommunes handle- og oplysningspligt vejer tungere end forældres eventuelle passivitet.

Det betød i den konkrete afgørelse, at en familie ikke havde fortabt retten til merudgiftsydelsen, selv om der forløb en længere periode mellem udløbet af den tidligere bevilling, og indtil forældrene fremlagde dokumentation for merudgifterne.

Ankestyrelsen bemærkede, at fortsat ret til hjælp til merudgiftsydelse efter servicelovens § 41 ikke kan gøres betinget af, at der indgives en ny ansøgning i forbindelse med den løbende opfølgning, idet der ikke ses at være fastsat særskilte regler om en sådan fremgangsmåde.

Administrationens besvarelse af punkt 2

I henhold til Socialministeriets vejledning nr. 11 af 15.2.2011 punkt 151 skal der ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Kommunen skal som hovedregel mindst en gang årligt afholde et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes.

I administrationens sagsbehandlingssystem har der hidtil været sat en dato for opfølgning, så sagsbehandler bliver adviseret om, at det er tid for gennemgang af sagen og indkaldelse af familien. Hvis sagsbehandleren ikke når at behandle sagen og ikke manuelt forlænger bevillingen, stopper udbetalingen automatisk, da udbetalingssystemet er sat op til samme dato som opfølgningen.

I en række tilfælde – ca. 40 – har borgerne oplevet, at udbetalingerne af merudgiftsydelser er stoppet uden genbevilling. Praksis i administrationen har været, at den årlige opfølgning med borgerne har været knyttet til samme periode som udløb af bevillingen. Det har desværre betydet, at nogle borgere, hvis sag der ikke er blevet rettidigt fulgt op på, har oplevet, at udbetalingen er stoppet uden varsel.

Ovenstående praksis bliver ændret nu, så der fremadrettet ikke bliver sat stopdato i udbetalingssystemet, men kun en dato for opfølgende samtale hvor familiens behov og situation drøftes. Sagsbehandlerne skal derfor fremadrettet selv aktivt gå ind og ændre bevilling, når der træffes afgørelse om ændringer.

Spørgsmål fra Socialdemokraterne

3. DOKUMENTATION FOR UDGIFTER?

I henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn fremgår:

”Til sidst beder Statsforvaltningen om en "redegørelse for, hvordan sagsbehandlingen er tilrettelagt"

Redegørelse hertil:

Høje Taastrup Kommune bad i 2010 vores eksterne revision (KPMG) om at gennemgå sagsgange og arbejdsmetoder i forhold til udbetaling af merudgifterne og tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens §§ 41 og 42 med henblik på en gennemgang af samtlige sager.

Den eksterne revision påpegede, at kommunen havde et højt udgiftsniveau, at der skete udbetalinger uden fornøden dokumentation, (…)
Kommunen købte ekstern ekspertice (KPMG) til at hjælpe med at få styr på organinseringen, nye forretningsgange og procedurer for at sikre at nødvendige udgifter blev udbetalt ud fra lovhjemmel og den nødvendige dokumentation. (…)

Der har været afholdt informationsmøde og de berørte borgere er blevet bedt om at indsende fornøden dokumentation for afholdte merudgifter (…)

Spørgsmål:
Hvordan hænger ovenstående sammen med følgende oplysninger:

Merudgifterne fastsættes på grundlag af såvel sandsynliggjorte som dokumenterede udgifter.

Ankestyrelsen har i C-MEDD.08-03 vurderet, at en kommunes handle- og oplysningspligt vejer tungere end forældres eventuelle passivitet.

Det betød i den konkrete afgørelse, at en familie ikke havde fortabt retten til merudgiftsydelsen, selv om der forløb en længere periode mellem udløbet af den tidligere bevilling, og indtil forældrene fremlagde dokumentation for merudgifterne.

Ankestyrelsen bemærkede, at fortsat ret til hjælp til merudgiftsydelse efter servicelovens § 41 ikke kan gøres betinget af, at der indgives en ny ansøgning i forbindelse med den løbende opfølgning, idet der ikke ses at være fastsat særskilte regler om en sådan fremgangsmåde.

Administrationens besvarelse af punkt 3

Der er forskel på dokumentationskravene under de to paragraffer.

I forhold til § 42 vedr. tabt arbejdsfortjeneste gælder nogle formelle krav, som borgeren skriver under på i forbindelse med en ansøgning.

Skemaet ”Ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste” er vedlagt. Administrationen har neden for fremhævet relevante afsnit med fed skrift.

”Du bedes besvare alle relevante spørgsmål, idet dette vil lette kommunens behandling af din henvendelse, jf. retssikkerhedsloven § 11, stk. 1.

Efter retssikkerhedsloven § 11, stk. 2 har du pligt til straks at underrette kommunen om ændringer i de oplyste forhold vedr. barnet og dine økonomiske og ansættelsesmæssige forhold. Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at der rejses krav om tilbagebetaling af ydelsen, jf. servicelovens § 164. Endvidere kan du – hvis du ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger – idømmes bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller straffes efter straffelovens § 289a. Til kontrolformål kan kommunen indhente oplysninger – bl.a. ved edb-samkøring – om økonomiske forhold mv. fra fx arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og andre myndigheder, herunder kommuner, jf. retssikkerhedslovens § 11a, stk. 2 og 4.

Kommunen har endvidere adgang til en virksomheds lokaler og arbejdssteder med henblik på at kontrollere de lønudbetalinger, som danner grundlag for kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste. Ved besøget kan kommunen udspørge de ansatte om navn,

adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode, løn- og ansættelsesforhold og hvilke sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, de modtager, og kommunen kan pålægge arbejdsgiveren at registrere de ansattes arbejdstider mv., jf. retssikkerhedslovens § 12a.

Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen. Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig. Du kan kræve forkerte oplysninger rettet.”

Administrationen henviser endvidere til notat fra KPMG´s chefrevisor (ligger på htk.dk og er vedlagt som bilag) og til ”Vejledning om særlig støtte for børn og unge og deres familier”, jf. nedenfor.

I forhold til § 41 tales om ”sandsynliggjorte merudgifter”, hvortil der er et andet dokumentationskrav, hvilket ses af det følgende.

Uddrag af Vejledning nr. 11 af 15/02/2011 vedr. § 41 merudgiftsydelser
(Administrationen har fremhævet relevante afsnit med fed skrift).
Sandsynliggjorte merudgifter

”147. Kommunalbestyrelsen skal ikke søges om hjælp for hver enkelt merudgift. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager.

Sigtet med ydelsen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes.

At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Der skal således laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Er der tale om et barn/en ung, der på grund af nedsat funktionsevne slider meget på tøj og sko, laves der et overslag over, hvad merudgiften til dette vil være på årsbasis. Skal barnet/den unge til behandling, laves der et overslag over merudgiften til befordring hertil for det kommende år.

Udgifter, som forældrene kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der udmåles.

Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden for 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges.”

Regulering og opfølgning

”151. Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum – som hovedregel mindst en gang årligt – afholder et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes.

Det kan være svært i starten af et forløb at få alle de merudgifter med, som har tilknytning til barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse. Det må derfor overvejes at lave en opsamling efter en kortere periode, f.eks. 2-3 måneder efter ydelsen udmåles første gang.

Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumentere de væsentligste udgifter, pågældende har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når modtageren får ydelsen for første gang.

Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter, at familien er berettiget til en merudgiftsydelse efter servicelovens § 41.

Ved uventede eller høje udgifter, som forventes at være blivende, skal udmålingen af hjælpen revideres snarest. Det samme gælder i de tilfælde, hvor udgifterne viser sig at være lavere end oprindelig antaget. Opfølgningen bør herefter normalt fastsættes til senest et år efter det tidspunkt, hvor udmålingen af hjælpen senest blev revideret.”

På baggrund af ovenstående har administrationen følgende arbejdsgang:

Sagsbehandlingen tager udgangspunkt i en forventet udgift over et år. Borgeren får udbetalt beløbet i månedlige ydelser. Borgeren skal selv betale sin medicin eller andre udgifter i det kommende år på baggrund af de månedlige ydelser, som borgeren får fra kommunen. Ved det årlige opfølgningsmøde bliver udgifterne for året opgjort ved hjælp af den fornødne dokumentation.

Ved uventede eller høje udgifter, som forventes at være blivende, vil lovgivningen give mulighed for hurtigere opfølgning og enkeltstående udbetalinger.

Det samme gør sig gældende, hvis de samlede udgifter viser sig at være lavere end oprindeligt beregnet.

PRESSEMEDDELELSE – Handicapsager i Høje Taastrup Kommune:

Socialdemokrater kræver redegørelse forud for ekstraordinært byrådsmøde

Mette S PedersenStatsforvaltningen ønsker nu svar i sagen om de mange fejl i sagsbehandlingen i forbindelse med ydelser til familier med handicappede børn i Høje Taastrup Kommune. Men i stedet for at godkende svaret på det seneste byrådsmøde, giver sagen nu anledning til et ekstraordinært byrådsmøde.
Socialdemokraterne i Høje Taastrup Kommune kræver nu en skriftlig redegørelse for hele forløbet vedr.

ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn. "Der er tilsyneladende ikke overensstemmelse mellem det udkast til svar til statsforvaltningen, som borgmesteren forelagde for byrådet, og de oplysninger der tidligere er offentliggjort. Det er bekymrende, og derfor kræver vi nu en skriftlig redegørelse", udtaler det socialdemokratiske byrådsmedlem Mette Søndergaard Pedersen, der er næstformand i Institutions- og Skoleudvalget.

Der er stor utilfredshed med sagsbehandlingen blandt de berørte borgere, og kommunen har også tidligere erkendt en række fejl. Men nu er der påny skabt uklarhed om udmeldingerne fra kommunen.Borgmesteren oplyser i udkast til svar til statsforvaltningen, at i konkrete afgørelser er pågældende apotek blevet orienteret om, at udbetalinger til medicin skulle stoppes, samtidig med at der er sendt afgørelse ud til borgeren. "Dette svar undrer mig", siger Mette Søndergaard Pedersen og fortsætter "Det er tidligere oplyst på kommunens hjemmeside, at der ikke er sendt breve til apotekerne. Og at der samtidig skulle være sendt afgørelse ud til borgerne giver også anledning til stor undren, for jeg kender til flere tilfælde med borgere, der intetanende har stået på apoteket uden at kunne få udleveret medicin til deres barn, fordi bevillingen pludselig var stoppet".

For socialdemokraterne er det vigtigt, at borgere i Høje Taastrup Kommune får den hjælp, de er berettiget til – hverken mere eller mindre. Og i de tilfælde, hvor en familie ikke er berettiget til ydelser, så skal de naturligvis stoppes. Men det skal følge lovgivningen og reglerne for god forvaltningsskik, understreger Mette Søndergaard Pedersen.

"Det er i forvejen svært at være forældre til et handicappet barn, og familierne har ikke brug for også at skulle kæmpe mod kommunale fejl", slutter det socialdemokratiske byrådsmedlem.

Det ekstraordinære byrådsmøde holdes mandag d. 28. november.

Kløverhuset i fare – kan det blive ringere…?

af Svend-Erik Hermansen, medlem af Ældreudvalget

77I ly af forhandlingerne om det kommende års budget har de borgerlige også flere andre nedskæringsaktiviteter i gang.

Denne gang skal det så gå ud over Kløverhuset, som i dag er et godt plejecenter for 19 demente borgere i Høje-Taastrup Kommune.

De fysiske rammer i Kløverhuset giver i dag gode vilkår for demente borgere – og det vil være ganske forfærdeligt for nuværende og kommende brugere på dette område, hvis der sker ændringer her.

I stedet ville det faktisk være bedre med en mindre udvidelse af Kløverhuset på et tidspunkt.

Jeg er meget enig med Seniorrådet, som advarer mod nedlæggelse af Kløverhuset.

Det er nemlig vigtigt med ro for demente borgere og en flytning vil medvirke til yderligere svækkelse.

På såvel kort som ikke mindst langt sigt vil det være ærgerligt med planerne om nedlæggelse af Kløverhuset.

Befolkningsudviklingen med langt flere ældre fremhæver jo behovet for flere plejehjemspladser såvel på de almindelige plejecentre som på særlige demensenheder.

Pårørenderådet ved Kløverhuset fremhæver, at dette hus er bygget på en sådan måde, at det rummer hjemlige forhold samt gode muligheder for at komme ud i naturen på egen hånd.

Det har stor betydning for livskvaliteten – og det fremhæves, at sådanne muligheder ikke vil være til stede ved et større plejecenter, som f.eks. det kommende Rønnevang Plejecenter.

Opfordringen fra min side til det borgerlige flertal er derfor ganske klar: Stop planerne og dermed usikkerheden for ældre og drop nedskæringsplanerne for Kløverhuset!

Læs mere om plejecenterbehovet i Høje-Taastrup Kommune på www.svend-erik.nu/324.html

Skal handicappede børn og deres familier straffes

Gerdt BossBorgmester Michaels Zieglers sande jeg kom frem i TV Lorry fredag den 7. oktober da sagsbehandlingen af handicapsager var på programmet. Det viste en borgmester for Høje-Taastrup Kommune der var fuldstændig iskold over for hvilken situation Høje-Taastrup Kommune har sat handicappede børn og deres familier i, nu de er blevet frataget deres ydelser som de har krav på ifølge Servicelovens § 41, § 42, § 95, § 96 ” Der er ikke mere at komme efter” var udtalelsen fra Høje-Taastrup Kommune.

En fejlmargen på 80 % ud af 400 sager lyder for utroligt til at være sandt, og Høje-Taastrup Kommune burde tage konsekvensen og fyre kommunaldirektør Hugo Pedersen og centerchef Ane Stallknechts, da vi som borgere ikke kan have tillid til at de kan administrere hvad der ligger inde for deres ansvarsområde.

Endvidere vil jeg henvise til FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap Artikel 25 om Sundhed, samt Artikel 26 om Habilitering og rehabilitering i handicapkonventionen.

Vi græder sammen med de handicappede børn og deres familier, som nu har hængende over hovedet at de skal betale ydelser tilbage som de har modtaget i god tro fra Høje-Taastrup Kommune, den selvsamme kommune der har udregnet hvilke ydelser familierne havde krav på, ud fra kvitteringer om faktisk forbrug og tabt arbejdsfortjeneste.

Familierne er grædefærdige, de er i forvejen presset for at få hverdagen til at hænge sammen, få børnene til undersøgelser, på hospital, passe dem hjemme under sygdom og træne med børnene så de kan få en tålelig hverdag. Ved siden skal forældrene også give kvalitetstid til resten af familien med det overskud de måtte have til overs.

Høje-Taastrup Kommune må tage denne fejl på deres kappe, og det kan ikke passe at der er en fejlmargen på 80 %. Tag ansvar borgmester, fri os for undskyldninger og straf af handicappede børn og deres familier, vis gavmildhed og lad vær med at kræve tilbagebetaling af ydelser der er modtaget i god tro.

Og så må chefen i maskinrummet igen få orden på arbejdsgangene og økonomi, og vi er selvfølgelig enige om at borgerne ikke skal have mere end de har krav på.

Men hvis Høje-Taastrup Kommune går ud og kræver penge tilbage for ydelserne som borgerne har modtaget i god tro, så vil jeg håbe at handicaporganisationerne sammen med borgerne kan få afprøvet sagen i retten.

Budget; Det er de ældres tur til at betale regningen.

G B HenrichsenDa Det Radikale Venstre ved Michael Blem Clausen den 13. september 2011 holdte sin budgettale afsluttede han med at andre områder såsom ældre, kultur og anlæg må holde for, med andre ord det er seniorne, de ældre der skal betale det underskud i kommunekassen som Det Radikale Venstre har været med til at stifte sammen med borgmesteren og det borgerlige flertal.

Det viser igen at Det Radikale Venstre handler politisk efter folkestemninger og ændrer standpunkt når der bliver oprettet underskriftsindsamlinger og grupper på FaceBook som protesterer imod nogle af de svære politiske beslutninger der skal tages i et byråd, vi så det med LIDL-sagen på hjørnet af Vesterparken og Høje-Taastrupvej og nu stikker Det Radikale Venstre halen mellem benene og vil ikke være med til at løse den svære økonomiske situation i Høje-Taastrup Kommune, men vil kun være på børnenes side.

Da Borgmester Michael Ziegler fremlagde budget 2011 kom det i pressen med at Høje-Taastrup Kommune havde et Langtidsholdbart historisk budget.

Nadeem Farooq (R) var så stolt da han i pressen meddelte at han været med til et genopretningsbudget for 2011.

Michael Blem Clausen (R) mener de ældre skal betale, kan vi være det bekendt i et af verdens rigeste lande.

– Ældre har været med til at skabe det velfærdsamfund vi har i dag

– Ældre har haft et langt arbejdsliv

– Ældre er tit ensomme

– Ældre er ikke altid mobile

– Ældre som har brug for hjemmepleje, skal de undvære?

– Ældre der er på plejehjem, der er ansættelsesstop, når der så ikke er nok varme hænder, hvem skal så give de ældre mad, hvem skal sørge for den personlige hygiejne og ikke mindst når der ikke er nogen til at tørre røv, skal den ældre så ligge i sit eget møg

– Ældre skal have et værdigt liv

– Ældre skal plejes, have god omsorg til det sidste minut i livet

I 2010 stod Høje-Taastrup Kommune med et alvorligt problem. Kommunen skulle spare 100 millioner kroner i budgettet for 2011. Borgmesteren inviterede borgerne i dialog om budgettet, men det såkaldte historiske budget i balance er ved at blive det nye Titanic på kommuneplan, et skib der er ved at forlise.

Chefen i maskinrummet har ikke haft styr på økonomien og budget 2012 er nu sendt i høring, det bliver en svær opgave, en hurdle at komme i gennem. Der vil komme mange protester fra borgere, forældre og organisationer der alle vil have at der ikke skal spares på deres område, og de vil prøve at gøre deres indflydelse gældende gennem protester, lobbyarbejde og underskriftsindsamlinger.

Alle områder var med til at yde deres til besparelserne i Høje-Taastrup Kommune i de foregående budgetter, men nu må nok være nok. Det er en Ommer, nu må vi som borgere, småbørnsforældre, skolelærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, SOSU-hjælpere og ansatte i Høje-Taastrup Kommune KRÆVE at der bliver økonomisk styring der holder, at Chefen i maskinrummet får hold på den økonomiske situation.