Skolesammenlægning. Manglende forældreinddragelse

Peter Hamborg Faarbæk, Formand, skolebestyrelsen, Grønhøjskolen
Jeg skriver på vegne af skolebestyrelsen på Grønhøjskolen, som er noget forundrede over den proces der nu er sat i gang omkring sammenlægningen af bl.a. Grønhøjskolen og Parkskolen. Vi har stor forståelse og respekt for, at man gerne vil forsøge at fremskynde processen, hvilket vi også selv har en stor interesse i. Modsat mener vi også at det er vigtigt, at der er den fornødne respekt om beslutningerne, og at man samtidig viser i praksis, at man mener aktiv forældreinddragelse, som man har talt så meget om.
For kort tid siden blev der udsendt høringsmateriale om den nye skolestruktur, som en del af dette materiale, var der vedlagt to bilag, der omhandlede hvordan processen omkring byggeriet og kulturformningen på den »nye« skole skulle finde sted. Få dage efter at vi modtog dette materiale, modtog vi det samme materiale en gang til, denne gang sammen med en tidsplan hvoraf det fremgik, at arbejdet med at forme det nye byggeri og den nye kultur på de sammenlagte skoler ville  påbegynde straks. 
For os er det en højst besynderlig måde at handle på, først udsender man materiale i høring, inden denne høring er overstået, og dermed også lang tid før den endelige beslutning omkring sammenlægningen af skolerne har fundet sted, igangsættes arbejdet i de »arbejdsgrupper« der skal forme de »nye« skoler.
Vi mener det er stærkt kritisabelt, at man på denne måde, dels ikke vil afvente byrådets endelige beslutning omkring skolesammenlægningen, men ej heller vil afvente hvilke synspunkter der måtte komme omkring disse arbejdsgrupper i en høringsproces.
Når vi så ser på indholdet i de to »arbejdsgrupper« må vi konstatere, at det på mange områder er ganske fornuftige papirer, som beskriver en på mange måder god proces, men der er efter vores opfattelse også et stort minus. Hvor er den vigtige inddragelse af forældre og elever som man har talt så meget om? Den er placeret på nogle såkaldte »camps« og ikke mange andre steder, »byggearbejdsgruppen« bliver sammensat med 10 ansatte fra de to skoler, samt en række ansatte fra administrationen mv. samt  EN forældrerepræsentant fra hver skole – altså 2 i alt! 
Samtidig er der ikke blevet plads til eleverne i denne arbejdsgruppe. Hvis man ligeledes ser på »kulturarbejdsgruppen« denne kommer til at bestå af ansatte fra de to skoler, men ingen forældrerepræsentanter – hvis man ser på indholdet af hvad denne arbejdsgruppe skal arbejde med, omhandler det på en række  områder, elementer som normalt er vigtige spørgsmål for en skolebestyrelse herunder skole/hjem-samarbejdet. Det  er for os dybt uforståeligt, at man fra skolestrukturudvalgets side har valgt en sådan  fremgangsmåde, og en sådan direkte inddragelse af forældrene eller rettere mangel på samme, hvilket gør os noget nervøse omkring den videre proces. 
Arbejdet i arbejdsgrupperne er nu påbegyndt, og  Grønhøjskolens forældrene og deres børn er repræsenteret med en enkelt person!
Reklamer

Kerneydelsen “folkeskolen”

Følg med i Skoledebatten på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside Tryk Her
af Susanne Korsgaard Andersen, Tuesday 2. November 2010, kl. 08:42 (55 minutter siden) @ kurtsc
Kære Kurt
Tak for dit svar.
Som med “Gladsaxe-modellen” og normeringen i vores daginstitutioner, så kan der vel også stilles følgende teser op:
Hvis andelen af elever (forældre) i Høje Taastrup Kommune, som vælger privatskole, var lavere, ville udgiften pr. folkeskoleelev i Høje Taastrup Kommune vel alt andet lige også være mindre, idet bl.a. “byrden” ville blive fordelt bedre.
Ved en tidligere benchmarking med andre kommuner vedr. udgiften pr. folkeskoleelev, herunder specialstøtte, så er det vist tidligere blevet påvist, at disse regnestykker og nøgletal kan udregnes og opgøres på flere måder, således at andre kommuner ved en anden udregning faktisk vil vise en højere udgift pr. folkeskoleelev end først beregnet og antaget. Der kan således måske her tales om en national vildledning.
Dertil kommer, at Høje Taastrup Kommunes elevsammensætning alt andet lige adskiller sig fra den gennemsnitlige kommune. Budgettet for 2011 med højere klassekvotienter, mindre sprog- og læsestøtte m.m. samt de øvrige voldsomme besparelser på børneområdet vil næppe gavne resultaterne nu og på sigt. Det er jo sådan, at tiltag kan ramme skævt og afledt og det gør de i de vedtagne besparelser. Jeg ser derfor kun forringelser på folkeskoleområdet og dermed en øget risiko for flugt til privatskoler af elever med ressourcestærke og økonomisk velfunderede forældre.
Med hensyn til de 30 mio.kr. så er der, så vidt jeg ved, tale om et engangsbeløb, og så vidt jeg har forstået, går provenuet fra evt. skolesammenlægninger slet ikke retur til skoleområdet, hverken nu eller i fremtiden. Så hvad med de 5 skoler som byrådet ønsker at fusionere. Er der afsat tilstrækkeligt med økonomiske og faglige ressourcer til at sikre optimale fusioner og bliver der over de næste år tilført ekstra ressourcer til disse skoler? Mit umiddelbare indtryk er, at der ikke er afsat særlige ressourcer til de ønskede fusioner, men at fusionerne alene skal ske på baggrund af de vedtagne sparebudgetter. Så når skolestrukturudvalget ønsker at fordele de 30 mio.kr., så skal de (planlagte) 5 fusionerede skoler vel andet lige have en større andel af disse midler for at sikre grundlaget for den fremtidige udvikling og læring?

Med de personalereduktioner der nødvendigvis må følge af den foreslåede skolestrukturplan og budgettet for 2011, så kan jeg ikke se, hvordan kommunen kan afsætte personaleressourcer til efteruddannelse af lærere. Så vælger kommunen at sende fastansatte lærere på efteruddannelse, så går det yderligere og igen ud over den daglige undervisning, som nu yderligere også er under ekstra pres pga. besparelser og skolesammenlægninger. Og spørgsmålet er også, om efteruddannelsen efterfølgende får den ønskede effekt med tanke på de vilkår, der skal undervises under. Det skal måske indtænkes, at en del skoler i 1-2 år vil være under ombygning og omstrukturering, hvis diverse planer vedtages, og at en stor del af de involverede elevers indlæringsevne samtidig vil være sat under pres pga. opløsningen og tabet af en kendt og tryg hverdag blandt kendte kammerater, kendte lærere, og kendte pædagoger samt ikke mindst kendte fysiske rammer og et trygt og kendt nærmiljø. Andre elever vil ligeledes være berørt og påvirket af flere og store ryk og forandringer i en hidtil forudsigelig hverdag.
I sin yderste konsekvens er 5 skoler med flere end 2500 elever og deres familier bragt i spil. Har Høje Taastrup Kommune råd til at tabe så mange elever på gulvet?

Som tidligere nævnt er det min holdning, at de nylige beslutninger i skolestrukturudvalg og byråd er med til at øge søgningen til privatskoler. Dermed sættes folkeskolen i kommunen under yderligere pres med dårligere resultater til følge. De 30 mio.kr. er godt på vej til at drukne i afledte omkostninger og udgifter og den smule, der måtte blive tilbage, går sandsynligvis op i røg.
Med venlig hilsen
Susanne K. Andersen

Hele tråden:

Skoleindskrivning

På grund af en mulig ny skolestruktur i Høje-Taastrup Kommune med virkning fra den 1. august 2011 udskydes indskrivningen af børn til de kommende børnehaveklasser til uge 7/2011.
Det forventes at Byrådet træffer endelig beslutning om den kommende skolestruktur på deres møde den 31. januar 2011. I vil umiddelbart herefter modtage et velkomstbrev fra jeres distriktsskole med yderligere oplysninger.

Byrådets beslutning 31. august om skolestruktur

Byrådet har bl.a. taget principbeslutning om at sammenlægge Parkskolen med Grønhøjskolen. 30. september tages stilling til principbeslutning om lukning af Rønnevangsskolen.
Byrådet besluttede på sit møde den 31. august 2010 følgende:
  • Parkskolen lukkes og sammenlægges med Grønhøjskolen.
  • Parkskolens bygninger og arealer anvendes til uddannelses- og kulturhus – bl.a. Linie 10 og Ungdomsskolen samt nogle administrative funktioner.
  • Der skal udarbejdes beslutningsgrundlag for lukning af Rønnevangsskolen – forudsætningen er, at bygningerne kan ombygges til plejecenter, idet salgssummen skal bidrage til finansieringen af den fremtidige skolestruktur.
  • Hedehusene Skole lukkes ikke, og skolen beholder overbygningsklasserne (7.-9. klassetrin) – men der er taget principbeslutning om at bygge ny skole i forbindelse med udbygningen af Gammelsøområdet og i den forbindelse at tage skolestrukturen i vest op til revision.
  • Gadehaveskolen skal være profilskole, der arbejdes videre med nye lokaler til Højgården (skal være et samlet skole- og fritidstilbud), placering af gruppeordninger (børn med udviklingsforstyrrelser) og samlet placering af modtageklasser.
  • Der arbejdes ikke videre med mulighed for en såkaldt ’landsbyordning’ i Reerslev (sammenlægning af skole og institutioner).
  • Når den ny skolestruktur er besluttet, arbejdes videre med en revurdering af kommunens daginstitutionsområder og klubstruktur.
Ovenstående er en sammenfatning. Du kan læse hele byrådets beslutning under Dagsordener og referater.
Debat om fremtidens skole
Byrådet behandler den fremtidige skolestruktur, herunder principbeslutning om Rønnevangsskolens fremtid, på byrådsmøde den 30. september 2010. I perioden frem til byrådsmødet vil der være dialog med de involverede parter.
Du kan også deltage i debatten om fremtidens skole. Læs mere om, hvordan du deltager i debatten. 

Følg også Socialdemokraterne i Høje-Taastrup debat på http://zieglersskolespareplan.blogspot.com/  eller du kan støtte os på FaceBook Zieglers Skole-spareplan . Vær med i debatten.

Skoleafvikling, men ingen skole udvikling 

2 år er der nu brugt på forarbejdet, der skulle give skolerne i Høje-Taastrup et løft, og resultatet: skoleafvikling, men ingen skole udvikling.

Et flertal i byrådet traf i tirsdags beslutning om den nye skolestruktur, og dermed skulle lang tids usikkerhed for vores børn endelig være slut, men nej sådan skulle det ikke gå – der er stadig ingen afklaring for børnene i specialklasserne, for børnene med ADHD, for børnene i modtagerklasserne, for slet ikke at tale om de mange børn der kan blive ramt af en lukning af Rønnevangsskolen, som de konservative pludselig har fået på banen som en tyv om natten.

De borgerlige har nemlig udtænk en genial plan – vi vil lukke to skoler så vi kan spare penge, og børnene, dem må vi så se hvor vi kan få plads til – børnene med behov for ekstra støtte placeres ud fra hvor det vil være billigst, og børnene på Rønnevangsskolen kan vi tage en for en, og putte ned i de klasser hvor der nu er plads!

Jeg er sikker på at det nok skal give de børn et stort løft, og få dem væk fra deres trygge rammer!

Hvor er det faglige løft blevet af? Hvad er der sket med løfterne om åbenhed og inddragelse, og hvor er visionerne blevet af?
Jeg erkender at regeringens stramme greb overfor kommunerne gør at økonomien er stram, men det undskylder ikke et resultat der skaber større usikkerhed og ikke indeholder nogen form for visioner.
Peter Hamborg Faarbæk
Formand for skolebestyrelsen
Grønhøjskolen



Skoleafvikling, men ingen skole udvikling

2 år er der nu brugt på forarbejdet, der skulle give skolerne i Høje-Taastrup et løft, og resultatet: skoleafvikling, men ingen skole udvikling.

Et flertal i byrådet traf i tirsdags beslutning om den nye skolestruktur, og dermed skulle lang tids usikkerhed for vores børn endelig være slut, men nej sådan skulle det ikke gå – der er stadig ingen afklaring for børnene i specialklasserne, for børnene med ADHD, for børnene i modtagerklasserne, for slet ikke at tale om de mange børn der kan blive ramt af en lukning af Rønnevangsskolen, som de konservative pludselig har fået på banen som en tyv om natten.

De borgerlige har nemlig udtænk en genial plan – vi vil lukke to skoler så vi kan spare penge, og børnene, dem må vi så se hvor vi kan få plads til – børnene med behov for ekstra støtte placeres ud fra hvor det vil være billigst, og børnene på Rønnevangsskolen kan vi tage en for en, og putte ned i de klasser hvor der nu er plads!

Jeg er sikker på at det nok skal give de børn et stort løft, og få dem væk fra deres trygge rammer!
Hvor er det faglige løft blevet af? Hvad er der sket med løfterne om åbenhed og inddragelse, og hvor er visionerne blevet af?

Jeg erkender at regeringens stramme greb overfor kommunerne gør at økonomien er stram, men det undskylder ikke et resultat der skaber større usikkerhed og ikke indeholder nogen form for visioner.
Peter Hamborg Faarbæk
Formand for skolebestyrelsen
Grønhøjskolen