Samarbejdsaftale mellem Høje-Taastrup Kommune & Better Place Denmark A/S

 Korrektion: Har i dag modtaget denne email hvorfra jeg bringer et lille citat.

Kære Gerdt

Det er elbiloperatøren CLEVER, der står bag projekt Test-en-elbil, hvor almindelige borgere tester elbiler. Se mere her: http://testenelbil.dk/

God dag!
Bedste hilsener,
Troels Christensen
CLEVER A/S

Hvilken forklaring kan Høje-Taastrup Kommune komme med at de har stillet en Elbil til rådighed til den nyudnævnte Ambassadør for firmaet Better Place i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler.

Hvorfor er det ikke firmaet Better Place der har stillet en gratis Elbil til rådighed for deres Ambassadør Michael Ziegler.

Læs samarbejdsaftalen mellem Høje-Taastrup Kommune og firmaet Better Place TRYK HER

Hvorfor har Høje-Taastrup Kommune i disse sparetider og efter at have forhandlet Budget 2013 igennem med masser besparelser valgt at stille en Elbil gratis til rådighed til Better Places Ambassadør.

Hvem har taget beslutningen?
Hvem i Høje-Taastrup Kommune har den kompetence at tage beslutninger uden om byrådet?
Hvorfor er det ikke lagt åbent frem i byrådssalen?

Det er flot at mange Høje-Taastrup borgere vil være med til at fremme infrastrukturen for Elbiler i kommunen, og mange har allerede været ambassadører for Better Place over en periode på tre måneder hvor de har, kunne prøvekøre en Elbil ganske gratis.

Efter de tre måneder er det så op til borgerne selv om de vil investere i en Elbil som koster mellem 200.000 – 300.000 Kr.

Ambassadøren for Better Place i Høje-Taastrup Kommune skal også have stor ros for at køre grønt, for at køre lydløst rundt i Høje-Taastrup Kommune men hvorfor skal Ambassadøren køre på skatteborgernes regning og hvem betaler forsikring og omkostninger?

Hvis det havde været byrådet i Høje-Taastrup der havde vedtaget at borgmesteren skulle køre rundt i en Elbil nu da han var blevet udnævnt som Ambassadør for Better Place grundet den samarbejdsaftale der er mellem Høje-Taastrup Kommune og firmaet Better Place så havde jeg ikke så meget som blinket med øjnene men havde så tænkt det ville være dejligt hvis flere borgere havde muligheden for at få en Elbil.

Men det er flot at Ambassadøren for Better Place i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler vil fremme infrastruktur for Elbiler

Reklamer

Zieglers nye autobil kører i timen otte mil ….!

Har som Taastrup-borger nu været gennem alle referater og byrådsbeslutninger fra 2010 og til dags dato men har ikke fundet en eneste dagsorden hvor byrådet har bevilget en ambassadørbil til borgmesteren, jeg er derfor nødt til at spørge hvem der taget beslutningen og hvilke beføjelser der er  til denne beslutning.

Høje-Taastrup Kommune vil gerne vise vejen mod en bæredygtig udvikling og respekt for at borgmesteren kører rundt i Høje-Taastrup Kommune i stilhed i en El-bil leveret af firmaet Better Place og som kommunen har stillet til rådighed. Høje-Taastrup Kommune har endda besluttet at købe 10 elbiler mere til kommunens puljebiler.

Nu da borgmesteren er blevet ambassadør for firmaet Better Place, selskabet som har leveret elbilen og er med i store avisreklamer kunne det i dette sammenhæng være interessant at spørge borgmesteren om firmaet Better Place, forhandler af elbiler, er det eneste firma borgmesteren vil anbefale da han nu er ambassadør for firmaet Better Place, og er det mon det eneste firma hvor Høje-Taastrup Kommune vil have sine fremtidige indkøb af elbiler.

Flot at borgmesteren vil være ambassadør for elbiler, men som repræsentant for Høje-Taastrup Kommune og KL er det forkert at fremhæve et enkelt firma som borgmesteren gør ved at være blevet ambassadør for firmaet Better Place.

Høje-Taastrup Kommunes Ambassadør!

Billede

I flere år har det været sparetider for Høje-Taastrup Kommune og der er blevet skåret ind til benene på mange områder som børn, daginstitutioner, skoler, ældre og kulturhuse og m.m. i budgetårene, alene for budgetåret 2013 er der sparet på undervisning og der blev ikke brugt det fulde beløb på 3,9 mill.kr som regeringen havde afsat til flere pædagoger i Høje-Taastrup Kommune.

I 2010 var overskrifterne i verdenspressen at Høje-Taastrup Kommune sætter stikket i da kommune var udpeget til et af de første steder i landet, hvor der skulle satses på el-biler.

Det DONG-støttede firma Better Place ved direktør Jens Moberg var glade og stolte over at Høje-Taastrup Kommune ville være foregangskommune på dette område og at det skulle være en del af kommunens ambitiøse klimaplan da han underskrev aftalen med borgmesteren i 2010 (Den nyudnævnte ambassadør i 2012)

Det er så kommet ud i pressen at borgmesteren er blevet ambassadør for det DONG-støttede firma Better Place og ambassadøren skal optræde i store landsdækkende avisreklamer hvor ambassadøren allerede har taget stilling til at det er det eneste firma der er værd at handle med.

Er det en god aftale Høje-Taastrup Kommune har hevet i land, og hvilke fordele er der for HTK?

Hvor store reklameindtægter er der for Høje-Taastrup Kommunes ambassadør, for der er vel et vederlag for at optræde i annoncer der er landsdækkende og går denne indtægt i Høje-Taastrup Kommunes slunkne pengekasse?

Høje-Taastrup Kommune frådser med skatteborgernes penge når de kan stille en el-bil af en værdi på ca. 206.900,- til rådighed for borgmesteren, den nyudnævnte ambassadør.

Er det et samlet byråd der har vedtaget at borgmesteren skal have denne ydelse som må siges at være en skjult lønforhøjelse i disse sparetider?

Hvor længe løber aftalen og hvem afholder udgiften på ambassadørbilen/borgmesterbilen?

Handicappede har også rettigheder!

Er du træt af magtmisbrug der slider dig op og ødelægger dit liv?

paragrafVejledning i hvordan du politi-anmelder din sagsbehandler, lægekonsulent, eller anden offentligt ansatte magtmisbruger, for overtrædelse af straffeloven. Formål: Det er vigtigt at vi bruger så effektive midler som muligt imod magtmisbrug. De offentligt ansatte, som foretager overgreb imod os, skal vide, at de kan/vil blive personligt retsforfulgt, hvis deres overgreb ikke ophører.

Overordnet om straffeloven: Selv om det absolut ikke er den praktiske erfaring for mange læsere i disse fora, så bygger dansk ret trods alt på retssikkerhed. Det betyder blandt andet, at ingen kan straffes, med mindre der gælder en klar strafferegel, og at den klart er overtrådt. Der kræves altså en vis ”fasthed” for at gøre strafferegler gældende. Når man skal anmelde nogen for overtrædelse af straffeloven, er det derfor vigtigt, at overtrædelsen er meget klar. Det er det vigtigt, at reglen, som overtrædes er entydig, og at handlingen der overtræder reglen er meget klar. Her har vi en fordel ved at mange regler i sociallovgivningen er meget klare, og giver altså ikke plads til skøn, og at overtrædelse derfor er nogenlunde nem at konstatere.

Der er masser pligter og frister, som er præcist beskrevet i love, bekendtgørelser og vejledninger. Jeg håber på, at nogle af de mange fora, som beskæftiger sig med offentlig magtmisbrug, vil gå sammen om at skabe overblik, så vi nemt kan finde de regler der gælder. Konkret: Straffeloven tager i kapitel 16 højde for magtmisbrug, især § 156 og § 157 er relevante: § 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv [dvs. offentligt ansatte], nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling [love, regler, bekendtgørelser, vejledninger, og chefens ordrer], straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder [dvs. reglen gælder ikke:] hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg [valgte politikere og lignende]. § 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

1. Disse regler gælder som udgangspunkt alle offentlige ansatte (med undtagelse af valgte politikere). Reglerne gælder altså som udgangspunkt ikke blot kommunalt eller statsansatte, men også hospitalsansatte, politiet, ansatte i (anke)nævn, tilsyn, osv. osv. Om reglerne også gælder fx læger der betales af den offentlige sygesikring, bør undersøges.

2. For at gøre reglerne gældende skal der være tale om klare overtrædelser af pligter eller forsømmelser, eller tydelig skødesløshed.

3. Du skal indgive din anmeldelse til politiet allersenest 6 måneder efter at den klare forsømmelse har fundet sted.

4. Det er også vigtigt, at du har dokumentation; aller helst entydige skriftlige eller elektroniske beviser. Hvordan gør du konkret?

5. Som det fremgår af straffelovens regler skal der være tale om oftere gentagende eller grov forsømmelse eller skødesløshed. Hvornår der er tale om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed kan være vanskeligt at afgøre. Men du kan gøre dit for at gøre det betydeligt nemmere:

A. Find ud af præcis hvilken regel der gælder.

B. Bed pr. skrift eller email din offentligt ansatte om at overholde reglen. Det beder du om for alle regler, som du mener er væsentlige af hensyn til behandlingen.

C. Hvis den ansatte overholder reglerne, så er det fint. Gør vedkommende ikke det – men magtmisbruger – så gentager du din anmodning igen pr. skrift eller mail. Du kan skærpe vedkommendes ansvar ved at henvise til straffelovens kapitel 16 og meddele pr. mail eller skrift at forholdet vil blive overgivet til politiet uden yderligere varsel.

D. Når du gentagende har bedt væsentlige regler overholdt tilstrækkelig mange gange/tilstrækkelig længe uden effekt, og magtmisbruget har en klar negativ betydning for dig, så samler du din dokumentation sammen, og afleverer den til politiet. Politiet skal have tydelig oplysning om hvilke regler der er overtrådt, og tydelig dokumentation for, at de er overtrådt. Sammen med henvisning til straffelovens §§ 156 og 157.

E. Har din sag været for ankenævnet og er blevet hjemsendt til kommunen, eller har du på anden vis fået medhold, så tag den dokumentation med til politiet. Men overtrædelse af straffeloven er ikke betinget af, at sagen har været behandlet i ankenævnet. Mange sager er meget klare, men bliver af offentligt ansatte sendt i ankenævn for at disciplinær-straffe klagere og sylte sagen. Du kan godt forlange klare regel overtrædelser behandlet med det samme af din sagsbehandler, og meddele, at du vil foretage en politianmeldelse, hvis ikke det sker. Får du så tilmed efterfølgende medhold i ankenævnet, så står du endnu stærkere i din sag.

Men overvej at politianmelde sagsbehandleren straks, når vedkommende sender sagen til syltning i ankenævnet. Dermed sparer vi med tiden også ankenævnene for en masse overflødigt overarbejde – som ankenævnets ansatte får af sagsbehandlere for at ankenævnet ikke har tid til at tage sig grundigt af sager. Og det er jo en ekstra fordel for ansatte, som snyder. De får tredobbelt gevinst: De straffer dig, de sylter sagen, og de undgår at du får medhold. Det koster os alle sammen en masse spild og spildte skattepenge at have snydende sagsbehandlere ansatte.

6. Af hensyn til politiets arbejde (og deres meget begrænsede ressourcer), er det vigtigt at du er så præcis og kortfattet som mulig, og at du udtrykker dig så klart som muligt. (Og helst uden følelsesudbrud, hvis du kan undgå dem i teksten.) I modsat fald vil politiet have tilbøjelighed til at afvise din anmeldelse under henvisning til en eller anden undskyldning. Aller bedst er det, hvis du kan gøre et klart og præcist sagsmateriale klar og aflevere det til en, der kan skrive din politianmeldelse; enten til en advokat hvis du har råd til det; eller til en anden, der kan skrive en klar anmeldelse og henvise til dine konkrete bilag. Jeg håber, at der blandt de mange frivillige ildsjæle i de mange fora, som findes, med tiden vil være nogle enkeltpersoner eller grupper, som vil specialisere sig i at skrive gode klare politianmeldelser. Jeg ved, at mange ikke har overskud til at tage sig af de umådeligt grove sager, som de oplever, og som af gode grunde fylder dem med sorg. Men det er muligt for de fleste at tage en stor A4 mappe, fylde den med plastik-etui, og sørge for altid at lægge de papirer der kommer ind, i dato rækkefølge; fx med de seneste skrivelser øverst. Det letter arbejdet kolossalt for enhver, der skal tage sig af sagen i ankenævn, hos politiet

Et godt børneliv i Høje-Taastrup Kommune, -også for handicappede børn.

barn2Hvis moral er godt, må dobbeltmoral være dobbelt så godt. Borgmesteren for Høje-Taastrup Kommune går ind for lov og orden og har nu sat sin postkasse ude ved vejkanten som man skal ifølge gældende lovgivning inden 1. januar 2012.

Når det drejer sig om at holde lovgivningen for Høje-Taastrup Kommune så gælder andre regler, her gradbøjer Høje-Taastrup Kommune loven til kommunens fordel, dette til trods for at handicaporganisationer, Lokalavisen Taastrup og P1 Orientering har påvist flere procedurefejl og ulovlige handlinger. Endvidere får Høje-Taastrup Kommune mange sager retur fra Det Sociale Ankenævn som værende ugyldige afgørelser og besked om at genåbne sagsbehandlingen.

Hvornår bliver Høje-Taastrup Kommune en god medspiller til forældre med handicappede børn så de kan få god vejledning og orientering om hvad der er deres ret ifølge gældende lovgivning? Hvornår viser Høje-Taastrup Kommune sig som en god børnekommune, hvor det kan være trygt at have et handicappet barn.

Det er muligt at ledelsen eller centerlederen ikke skal vide hvordan det er at have et handicappet barn, men det er deres ansvar at kende lovgivningen og vejlede bedst muligt, et charmekursus ville måske være på sin plads, så forældre til handicappede børn blev mødt med venlighed og varme, det sidste de har brug for i deres daglige kamp for at få en hverdag til at hænge sammen er at blive mødt med arrogance og løfter der ikke bliver holdt.

Det ville måske være sundt for borgmester Michael Ziegler at flytte ind hos en familie med et handicappet barn, se hvordan hverdagen fungerer og se hvor meget kvalitetstid sagsbehandlere og Høje-Taastrup Kommune tager fra forældre og børn når de skal bruge time efter time, dag efter dag med at dokumentere noget som allerede står i lovgivningen og som de har ret til. En kvalitetstid der kunne bruges til samvær med barn og familie, noget som er vigtigt for barnet og det gode liv.

Det er moralsk forkert i disse sparetider at have bonusordninger til personale på mellem 40.000 – 80.000, når det ikke har givet udslag i bedre sagsbehandling. Det handler om mennesker og ikke en købmandsvare hvor man laver kalkulationer på hvad man vil lave af fortjeneste. I Handicapsagerne er man ikke gået efter bolden ”Den gode sagsbehandling” og hvad kan vi gøre bedre. Her er man gået efter mennesket, gået gennem 400 sager uden at have det nødvendige personale på. Dygtige sagsbehandlere der kendte til lovgivningen er blevet flyttet til andet arbejde, eller har sagt deres stilling op. Dette er et ledelsesansvar som chefen i maskinrummet ikke kan frasige sig.

Besvarelse af Socialdemokraternes forespørgsel af 18.11.2011 om redegørelse vedr. handicapsager

5Den socialdemokratiske byrådsgruppe har ved mail af 18. november 2011 ønsket følgende:

En ”skriftlig og fyldestgørende redegørelse om hele forløbet vedr. ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn.
Redegørelsen bedes forelægge inden det ekstraordinære møde i Institutions- og Skoleudvalget d. 23. november 2011”.

Byrådet vedtog på sit møde den 15. november 2011 at udsætte behandlingen af svar til Statsforvaltningen i sag om ” Henvendelse vedr. sagsbehandlingen ifm. ydelser til familier med handicappede børn” (sag 11/30731) til et ekstraordinært møde.

Administrationens besvarelse ses nedenfor:

Spørgsmål fra Socialdemokraterne

”I redegørelsen bedes man bl.a. forholde sig til oplysninger der er fremkommet på ISU-møde d. 7. september, kommunens hjemmeside, oplysninger fra P1 Orientering, den lokale presse samt svar på henvendelse fra Statsforvaltningen (sag 4 på byrådets tillægsdagsorden d. 15. november 2011).
Baggrunden for ønsket er, at de forskellige informationer/oplæg/ historier ikke giver det samme billede. Der er en del modsigende opfattelser af, hvad der reel er sket.
Redegørelsen bedes indeholde den fyldestgørende redegørelse for hele forløbet, samt give svar på nedenstående 3 punkter.

1. BREV TIL APOTEKER?
I henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn fremgår:

 

"Det fremgår af en artikel i Lokalavisen Taastrup, at kommunen har besluttet, at apotekerne skal have besked på, at de ikke længere må udlevere medicin fra de meddelte bevillinger".

Redegørelse hertil:

Der er aldrig skrevet generelt brev ud til apotekerne om at de skal stoppe udbetalingerne. I forbindelse med konkrete afgørelser er pågældende apotek blevet orienteret om at udbetalingerne skulle stoppes, samtidig med at der er sendt afgørelse ud til borgeren

Spørgsmål:
Hvordan hænger ovenstående sammen med følgende oplysninger:

a) Fra kommunens hjemmeside:
I hundredvis af tilfælde er der forlænget inden udløb, og nogle fik forlænget flere gange. Men i ca. 40 tilfælde har borgere desværre oplevet at stå på apoteket og ikke kunne få udleveret deres medicin, fordi bevillingen var udløbet. Kommunen havde ikke aktivt stoppet den, vi havde heller ikke sendt breve til apotekerne om, at de skulle stoppe den: den stoppede automatisk i forbindelse med den påførte udløbsdato”.

b) Samtidig blev det oplyst fra ISU-mødet d. 7. september 2011:
Fra slide 11:
Hvilke fejl er begået?
– Ydelser til løbende medicinbevilling stoppet inden en egentlig afgørelse/revurdering
c) Ydermere fremkommer P1 med oplysninger om borgere, der oplever at stå op apoteket, hvor medicinbevillingen er stoppet.

Administrationens besvarelse af punkt 1

Baggrunden for udsagnene om, at apotekerne skulle have fået besked om at standse medicinbevillinger stammer fra referat fra et arbejdsmøde mellem kommunen og revisionen, som journalisten på DR refererer til i P1 Orientering. Af referatet fremgår, at der er overvejelser om at skrive ud til alle apotekerne. Det blev efterfølgende vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at skrive til apotekerne om praksisændringer i konkrete sager.

Der er derfor kun skrevet ud til apotekerne i de tilfælde, hvor bevillingen er stoppet efter konkret afgørelse og hvor borgeren samtidig skriftligt er blevet orienteret om dette, jf. et eksempel herpå (bilag).

Teksten på kommunens hjemmeside understreger, at apotekerne ikke får noget generelt brev ud om, at medicinbevillinger skal stoppes.

Tidligere praksis har været, at en del af borgerne fik en rekvisition og derefter kunne gå på apoteket og få udleveret medicin. Apoteket har efterfølgende fremsendt faktura til kommunen.

Anbefalingen fra revisionen på baggrund af vejledningen var, at der i 2011 skulle ske udbetaling af månedlige ydelser for den enkelte borgers beregnet på baggrund af de forventede merudgifter over 12 måneder. Borgeren kan herefter selv tilrettelægge sin administration af merudgiften, heri også kunne gå på apoteket og købe den medicin, der er nødvendigt i forbindelse med barnets funktionsnedsættelse.

Nogle borgere har ikke været opmærksom på denne ændring og har derfor oplevet at stå på apoteket med besked om, at der ikke længere er nogen rekvisition. I ca. 40 tilfælde har borgere oplevet, at bevillingen er stoppet uden genvurdering, jf. nærmere beskrivelse under svar på punkt 2.

Enkelte borgere – ca. 10 – har fortsat rekvisition på apoteket, da administrationen vurderer, at disse borgere ikke selv er i stand til i tilstrækkeligt omfang at administrere de månedlige udbetalinger.

Disse borgere vil fortsat kunne henvende sig til apoteket med deres bevilling og få medicinpræparater udleveret, hvorefter faktura fremsendes til kommunen fra apoteket.

Administrationens registreringspraksis vedrørende opfølgninger ændres nu, så medicinbevillingen fremadrettet står uden stopdato. Det betyder, at ændringer først iværksættes, når opfølgningsmødet med borger og efterfølgende revurdering medfører en afgørelse om, at bevillingen skal stoppes eller ændres.

Afgørelser om ændringer bliver sendt til borgeren, og for enkelte borgere vil apoteket samtidig blive skriftligt orienteret om, såfremt medicinbevillingen skal stoppes eller ændres.

Spørgsmål fra Socialdemokraterne

2. TIDSBEGRÆNSET BEVILLING?
I henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn fremgår:

"Det fremgår endvidere, at sagsbehandlernes computere er indstillet til at lukke for en bevilling på det tidspunkt af året, hvor familien skal til en årlig opfølgning. Disse procedurer indebærer ophør af bevilgede ydelser uden egentlig sagsbehandling".

Redegørelse hertil:

Efter Socialministeriets vejledning nr. 11 af 15.2.2011 punkt 151 skal der ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Kommunen skal som hovedregel mindst en gang årligt afholde et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes.

For at sikre den årlige opfølgning sættes en dato for seneste opfølgning i udbetalingssystemet, således at sagsbehandler har mulighed for at indkalde familien og gennemgå sagen.

I et antal sager er det sket at familien ikke er blevet indkaldt inden opfølgningsdatoen, hvilket har resulteret i at udbetalingen blev stoppet automatisk”.
Spørgsmål:
Hvordan hænger ovenstående sammen med følgende oplysninger:

Ankestyrelsen skriver i en praksisundersøgelse om merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste november 2008, at merudgiftsydelsen ikke er en tidsbegrænset ydelse, som forudsætter en fornyet ansøgning.

Kommunen kan fastsætte en opfølgningsdato, hvilket ikke er det samme som en udløbsdato. Kommunerne må således ikke meddele en tidsbegrænsning af merudgiftsydelsen.

Er der fastsat en sådan, vil der alligevel være ret til ydelsen, indtil betingelserne i bestemmelsen ikke længere er opfyldt.
Ankestyrelsen har i C-MEDD.08-03 vurderet, at en kommunes handle- og oplysningspligt vejer tungere end forældres eventuelle passivitet.

Det betød i den konkrete afgørelse, at en familie ikke havde fortabt retten til merudgiftsydelsen, selv om der forløb en længere periode mellem udløbet af den tidligere bevilling, og indtil forældrene fremlagde dokumentation for merudgifterne.

Ankestyrelsen bemærkede, at fortsat ret til hjælp til merudgiftsydelse efter servicelovens § 41 ikke kan gøres betinget af, at der indgives en ny ansøgning i forbindelse med den løbende opfølgning, idet der ikke ses at være fastsat særskilte regler om en sådan fremgangsmåde.

Administrationens besvarelse af punkt 2

I henhold til Socialministeriets vejledning nr. 11 af 15.2.2011 punkt 151 skal der ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Kommunen skal som hovedregel mindst en gang årligt afholde et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes.

I administrationens sagsbehandlingssystem har der hidtil været sat en dato for opfølgning, så sagsbehandler bliver adviseret om, at det er tid for gennemgang af sagen og indkaldelse af familien. Hvis sagsbehandleren ikke når at behandle sagen og ikke manuelt forlænger bevillingen, stopper udbetalingen automatisk, da udbetalingssystemet er sat op til samme dato som opfølgningen.

I en række tilfælde – ca. 40 – har borgerne oplevet, at udbetalingerne af merudgiftsydelser er stoppet uden genbevilling. Praksis i administrationen har været, at den årlige opfølgning med borgerne har været knyttet til samme periode som udløb af bevillingen. Det har desværre betydet, at nogle borgere, hvis sag der ikke er blevet rettidigt fulgt op på, har oplevet, at udbetalingen er stoppet uden varsel.

Ovenstående praksis bliver ændret nu, så der fremadrettet ikke bliver sat stopdato i udbetalingssystemet, men kun en dato for opfølgende samtale hvor familiens behov og situation drøftes. Sagsbehandlerne skal derfor fremadrettet selv aktivt gå ind og ændre bevilling, når der træffes afgørelse om ændringer.

Spørgsmål fra Socialdemokraterne

3. DOKUMENTATION FOR UDGIFTER?

I henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn fremgår:

”Til sidst beder Statsforvaltningen om en "redegørelse for, hvordan sagsbehandlingen er tilrettelagt"

Redegørelse hertil:

Høje Taastrup Kommune bad i 2010 vores eksterne revision (KPMG) om at gennemgå sagsgange og arbejdsmetoder i forhold til udbetaling af merudgifterne og tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens §§ 41 og 42 med henblik på en gennemgang af samtlige sager.

Den eksterne revision påpegede, at kommunen havde et højt udgiftsniveau, at der skete udbetalinger uden fornøden dokumentation, (…)
Kommunen købte ekstern ekspertice (KPMG) til at hjælpe med at få styr på organinseringen, nye forretningsgange og procedurer for at sikre at nødvendige udgifter blev udbetalt ud fra lovhjemmel og den nødvendige dokumentation. (…)

Der har været afholdt informationsmøde og de berørte borgere er blevet bedt om at indsende fornøden dokumentation for afholdte merudgifter (…)

Spørgsmål:
Hvordan hænger ovenstående sammen med følgende oplysninger:

Merudgifterne fastsættes på grundlag af såvel sandsynliggjorte som dokumenterede udgifter.

Ankestyrelsen har i C-MEDD.08-03 vurderet, at en kommunes handle- og oplysningspligt vejer tungere end forældres eventuelle passivitet.

Det betød i den konkrete afgørelse, at en familie ikke havde fortabt retten til merudgiftsydelsen, selv om der forløb en længere periode mellem udløbet af den tidligere bevilling, og indtil forældrene fremlagde dokumentation for merudgifterne.

Ankestyrelsen bemærkede, at fortsat ret til hjælp til merudgiftsydelse efter servicelovens § 41 ikke kan gøres betinget af, at der indgives en ny ansøgning i forbindelse med den løbende opfølgning, idet der ikke ses at være fastsat særskilte regler om en sådan fremgangsmåde.

Administrationens besvarelse af punkt 3

Der er forskel på dokumentationskravene under de to paragraffer.

I forhold til § 42 vedr. tabt arbejdsfortjeneste gælder nogle formelle krav, som borgeren skriver under på i forbindelse med en ansøgning.

Skemaet ”Ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste” er vedlagt. Administrationen har neden for fremhævet relevante afsnit med fed skrift.

”Du bedes besvare alle relevante spørgsmål, idet dette vil lette kommunens behandling af din henvendelse, jf. retssikkerhedsloven § 11, stk. 1.

Efter retssikkerhedsloven § 11, stk. 2 har du pligt til straks at underrette kommunen om ændringer i de oplyste forhold vedr. barnet og dine økonomiske og ansættelsesmæssige forhold. Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at der rejses krav om tilbagebetaling af ydelsen, jf. servicelovens § 164. Endvidere kan du – hvis du ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger – idømmes bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller straffes efter straffelovens § 289a. Til kontrolformål kan kommunen indhente oplysninger – bl.a. ved edb-samkøring – om økonomiske forhold mv. fra fx arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og andre myndigheder, herunder kommuner, jf. retssikkerhedslovens § 11a, stk. 2 og 4.

Kommunen har endvidere adgang til en virksomheds lokaler og arbejdssteder med henblik på at kontrollere de lønudbetalinger, som danner grundlag for kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste. Ved besøget kan kommunen udspørge de ansatte om navn,

adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode, løn- og ansættelsesforhold og hvilke sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, de modtager, og kommunen kan pålægge arbejdsgiveren at registrere de ansattes arbejdstider mv., jf. retssikkerhedslovens § 12a.

Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen. Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig. Du kan kræve forkerte oplysninger rettet.”

Administrationen henviser endvidere til notat fra KPMG´s chefrevisor (ligger på htk.dk og er vedlagt som bilag) og til ”Vejledning om særlig støtte for børn og unge og deres familier”, jf. nedenfor.

I forhold til § 41 tales om ”sandsynliggjorte merudgifter”, hvortil der er et andet dokumentationskrav, hvilket ses af det følgende.

Uddrag af Vejledning nr. 11 af 15/02/2011 vedr. § 41 merudgiftsydelser
(Administrationen har fremhævet relevante afsnit med fed skrift).
Sandsynliggjorte merudgifter

”147. Kommunalbestyrelsen skal ikke søges om hjælp for hver enkelt merudgift. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager.

Sigtet med ydelsen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes.

At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Der skal således laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Er der tale om et barn/en ung, der på grund af nedsat funktionsevne slider meget på tøj og sko, laves der et overslag over, hvad merudgiften til dette vil være på årsbasis. Skal barnet/den unge til behandling, laves der et overslag over merudgiften til befordring hertil for det kommende år.

Udgifter, som forældrene kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der udmåles.

Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden for 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges.”

Regulering og opfølgning

”151. Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum – som hovedregel mindst en gang årligt – afholder et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes.

Det kan være svært i starten af et forløb at få alle de merudgifter med, som har tilknytning til barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse. Det må derfor overvejes at lave en opsamling efter en kortere periode, f.eks. 2-3 måneder efter ydelsen udmåles første gang.

Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumentere de væsentligste udgifter, pågældende har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når modtageren får ydelsen for første gang.

Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter, at familien er berettiget til en merudgiftsydelse efter servicelovens § 41.

Ved uventede eller høje udgifter, som forventes at være blivende, skal udmålingen af hjælpen revideres snarest. Det samme gælder i de tilfælde, hvor udgifterne viser sig at være lavere end oprindelig antaget. Opfølgningen bør herefter normalt fastsættes til senest et år efter det tidspunkt, hvor udmålingen af hjælpen senest blev revideret.”

På baggrund af ovenstående har administrationen følgende arbejdsgang:

Sagsbehandlingen tager udgangspunkt i en forventet udgift over et år. Borgeren får udbetalt beløbet i månedlige ydelser. Borgeren skal selv betale sin medicin eller andre udgifter i det kommende år på baggrund af de månedlige ydelser, som borgeren får fra kommunen. Ved det årlige opfølgningsmøde bliver udgifterne for året opgjort ved hjælp af den fornødne dokumentation.

Ved uventede eller høje udgifter, som forventes at være blivende, vil lovgivningen give mulighed for hurtigere opfølgning og enkeltstående udbetalinger.

Det samme gør sig gældende, hvis de samlede udgifter viser sig at være lavere end oprindeligt beregnet.

PRESSEMEDDELELSE – Handicapsager i Høje Taastrup Kommune:

Socialdemokrater kræver redegørelse forud for ekstraordinært byrådsmøde

Mette S PedersenStatsforvaltningen ønsker nu svar i sagen om de mange fejl i sagsbehandlingen i forbindelse med ydelser til familier med handicappede børn i Høje Taastrup Kommune. Men i stedet for at godkende svaret på det seneste byrådsmøde, giver sagen nu anledning til et ekstraordinært byrådsmøde.
Socialdemokraterne i Høje Taastrup Kommune kræver nu en skriftlig redegørelse for hele forløbet vedr.

ophør af bevilligede ydelser til familier med handicappede børn. "Der er tilsyneladende ikke overensstemmelse mellem det udkast til svar til statsforvaltningen, som borgmesteren forelagde for byrådet, og de oplysninger der tidligere er offentliggjort. Det er bekymrende, og derfor kræver vi nu en skriftlig redegørelse", udtaler det socialdemokratiske byrådsmedlem Mette Søndergaard Pedersen, der er næstformand i Institutions- og Skoleudvalget.

Der er stor utilfredshed med sagsbehandlingen blandt de berørte borgere, og kommunen har også tidligere erkendt en række fejl. Men nu er der påny skabt uklarhed om udmeldingerne fra kommunen.Borgmesteren oplyser i udkast til svar til statsforvaltningen, at i konkrete afgørelser er pågældende apotek blevet orienteret om, at udbetalinger til medicin skulle stoppes, samtidig med at der er sendt afgørelse ud til borgeren. "Dette svar undrer mig", siger Mette Søndergaard Pedersen og fortsætter "Det er tidligere oplyst på kommunens hjemmeside, at der ikke er sendt breve til apotekerne. Og at der samtidig skulle være sendt afgørelse ud til borgerne giver også anledning til stor undren, for jeg kender til flere tilfælde med borgere, der intetanende har stået på apoteket uden at kunne få udleveret medicin til deres barn, fordi bevillingen pludselig var stoppet".

For socialdemokraterne er det vigtigt, at borgere i Høje Taastrup Kommune får den hjælp, de er berettiget til – hverken mere eller mindre. Og i de tilfælde, hvor en familie ikke er berettiget til ydelser, så skal de naturligvis stoppes. Men det skal følge lovgivningen og reglerne for god forvaltningsskik, understreger Mette Søndergaard Pedersen.

"Det er i forvejen svært at være forældre til et handicappet barn, og familierne har ikke brug for også at skulle kæmpe mod kommunale fejl", slutter det socialdemokratiske byrådsmedlem.

Det ekstraordinære byrådsmøde holdes mandag d. 28. november.